RomerbrevetUddrag
![Romerbrevet](/_next/image?url=https%3A%2F%2Fimageproxy.youversionapi.com%2Fhttps%3A%2F%2Fs3.amazonaws.com%2Fyvplans%2F46222%2F1280x720.jpg&w=3840&q=75)
Ikke afstamning
Israel er Guds udvalgte folk. Men det betyder ikke, at alle israelitter bliver frelst. For at gøre det klart henviser Paulus til to episoder fra Israels historie.
Da Abraham og Sara fik sønnen Isak, havde Abraham allerede fået sønnen Ismael med en slavinde. Abraham havde altså to sønner. Alligevel siger Gud, at kun Isak og hans børn ”officielt” skal regnes for efterkommere af Abraham.
Noget lignende skete senere for Isak og Rebekka. De fik tvillingerne Jakob og Esau, men allerede inden deres fødsel sagde Gud, at hans frelseshistoriske plan alene var knyttet til Jakob.
Disse to episoder illustrerer, at man godt fysisk kan nedstamme fra en mand, uden at Bibelen af den grund regner en for at være hans ”barn” i fuld forstand.
Netop sådan er det i forholdet mellem Israel og Gud. Alle israelitter er efterkommere af Abraham, men kun de, der tror på evangeliet, er i åndelig forstand børn af Abraham og bliver frelst. At et menneske på grund af afstamning tilhører Israels folk, er ingen garanti for, at han har del i frelsen.
Gud har nemlig i total suverænitet besluttet kun at frelse af barmhjertighed og hverken på grund af afstamning eller gerninger. Guds barmhjertighed modtages ved tro. Derfor bliver kun mennesker, der tror på Jesus, frelst.
Refleksion: Hvad er konsekvensen for os af, at Gud frelser ved tro og ikke ved afstamning?
Skriften
Om denne plan
![Romerbrevet](/_next/image?url=https%3A%2F%2Fimageproxy.youversionapi.com%2Fhttps%3A%2F%2Fs3.amazonaws.com%2Fyvplans%2F46222%2F1280x720.jpg&w=3840&q=75)
Romerbrevet giver en central og systematisk undervisning i, hvad kristen tro går ud på. Evangeliet, Guds retfærdighed, loven, Israel, det kristne liv og meget mere. Det kan med fordel læse langsomt og med kontinuerlig refleksion og bøn. Så venter der en fantastisk oplevelse - ja en guddommelig åbenbaring til håb og tro. Skrevet af Leif Andersen (1-5), Andreas Ipsen (6-8), Ole Andersen (9-11) og Kurt Kristensen (12-16)
More
Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/