RomerbrevetUddrag
Det handler om Jesus
For den, der dagligt kæmper mod synden, og ofte oplever, at det mest af alt går den forkerte vej, så er der ikke noget mere befriende end at høre, hvad der står skrevet i det første vers af kapitel 8: dit forhold til Gud er ikke længere defineret af, i hvor høj grad, du formår at overvinde synden, men det er udelukkende defineret af, at Jesus én gang for alle har overvundet din synd i dit sted. Det handler slet ikke om dig længere, det handler om Jesus. Det er vand til de tørstende, mad til de sultende. Det er at blive befriet fra sig selv.
Det var det, som loven ikke magtede at gøre, for den var og er konstant rettet mod os. Loven vender konstant vores øjne hen på os selv og vores egne sejre og nederlag. Men netop derfor kommer den til kort, for der er bare ikke noget godt i os at få øje på, og på grund af kødet gør loven os værre i stedet for bedre. Men der er mening med galskaben, for kun ved at lade loven rive tæppet væk under os, kan vores øjne blive åbnet for vores hjerters sande tilstand. Dermed får Helligånden mulighed for at befri os fra lovens forbandelse ved at rette vores øjne væk fra os selv, væk fra vores rådne hjerter og hen på Jesus. Der, hvor der ingen fordømmelse er. Der, hvor rådne hjerter kan blive genfødt.
Refleksion: Hvad kan få dig til at tvivle på, om Gud virkelig elsker dig og vil tilgive dig?
Skriften
Om denne plan
Romerbrevet giver en central og systematisk undervisning i, hvad kristen tro går ud på. Evangeliet, Guds retfærdighed, loven, Israel, det kristne liv og meget mere. Det kan med fordel læse langsomt og med kontinuerlig refleksion og bøn. Så venter der en fantastisk oplevelse - ja en guddommelig åbenbaring til håb og tro. Skrevet af Leif Andersen (1-5), Andreas Ipsen (6-8), Ole Andersen (9-11) og Kurt Kristensen (12-16)
More
Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/