Første KorintherbrevUddrag

Aposteltjenestens vilkår

Igen understreges det faktum, at vi som kristne får alting givet af nåde, hvad enten vi er apostle, forkyndere eller ganske almindelige kristne. Det gælder også, uanset om vi menneskeligt set har fået meget eller lidt givet. Dette syn på tilværelsen kan Bibelen hjælpe os med at fastholde.

På det menneskelige plan havde apostlene det ikke let. Det er tydeligt, at det ikke har været en dans på roser at være apostel. Og det selv om apostlene var særligt udvalgte. Selv om kristne i Danmark kan blive hånet og gjort nar ad, især når standpunkterne ikke er ”politisk korrekte”, ligger det langt fra det, apostlene oplevede. Men der er steder i verden, hvor en kristen også i dag har en hård tilværelse, som beskrevet, og de må kunne spejle sig i disse vers.

Det er som om, Paulus tager bladet fra munden i et forsøg på at nå korintherne, som åbenbart har haft en helt anden levestandard og opfattet sig selv som værende tæt på at være kongelige. Og samtidig har de ikke kendt til eller villet indse, hvordan apostlene levede, i øvrigt en tilværelse, der lignede dele af Jesu liv. Det er tankevækkende, at kristne i Det Nye Testamente ikke loves andet end, at det netop kan gå som hans mester.

Måske ligner vi korintherne og ønsker at glemme, at der er mennesker over hele verden, der ikke har til dagen og vejen.

Refleksion: Hvordan kan vi hjælpe hinanden til både at takke for det, vi har fået givet, og til bøn for og gaver til dem, der ikke har?