Første KorintherbrevUddrag

Uopgjort synd

Medens de første kapitler handler om advarsel mod splittelse i menigheden, sætter Paulus nu fokus på forhold i menigheden, som kan true dem med udslettelse, nemlig uopgjort synd, som er åbenbar for enhver. Uopgjort synd i vores liv er altid en alvorlig trussel mod evigheden, da det ofte har den konsekvens, at vi distancerer os fra Gud. I sin kærlighed til os vil Gud nemlig minde os om, at der er noget, som skal gøres op, og det har vi så ikke lyst til at høre på, hvorfor vi distancerer os – nogle gange ubevidst.

Paulus sammenligner uopgjort synd med en surdej, som til sidst vil gennemsyre hele dejen. I dette tilfælde her handler det om, at korinthermenigheden accepterer, at en af deres medlemmer har et seksuelt forhold til sin fars kone. Paulus påpeger, at det er uacceptabelt. Det gælder for såvel den, der udøver synden, og for korintherne, som ikke reagerer. Det er derfor nødvendigt, at korintherne i denne sag udøver kirketugt ved at vise vedkommende bort, for at det ikke skal få alvorlige konsekvenser for menigheden. Paulus skriver, at vedkommende skal udstødes af menigheden og overgives til Satan – hvilket vil sige til hedenskabet uden for menigheden. Men bemærk, at formålet ikke er fordømmelse, men for at skabe mulighed for omvendelse og frelse. At Paulus ville være åndeligt til stede, betyder formodentligt, at han vil være i forbøn for menigheden, medens de konfronterer personen med sin synd. På den måde fortæller Paulus os også, at forbøn gør en forskel. Formålet med kirketugt (som udøves i kærlighed) er altid at påpege det, der kan skille os fra Gud, så vi får mulighed for at gøre op. Vi kan godt være blinde for egen synd – derfor er sjælesorg og kirketugt så vigtige.

Refleksion. Er der mon uopgjort synd i dit liv – måske noget, du har sluttet fred med?

Bøn: Herre, hvis der er uopgjort synd i mit liv, vil du da pege på det, så jeg får gjort op