Paul Tripp's daglige Taksigelses AndagterUddrag

Det er et emne i hver af vores teologiske samtaler, men vi lever faktisk, som om vi ikke tror på det. Vi siger alle, at vi tror, at der er mere mellem himmel og jord. Vi siger, at vi virkelig tror på, at der er et liv, efter at dette liv på jorden er slut. Vores formelle teologi indeholder det faktum, at der vil komme en ny himmel og en ny jord. Men vi har en tendens til, alligevel at leve med den angst og drivkraft, der kommer, når vi tror på, at alt hvad vi har, er dette øjeblik.

Her er det virkelige problem - helt simpelt: Hvis du ikke holder dit hjertes øjne fokuseret på det paradis, der skal komme, vil du forsøge at gøre denne fattige faldne verden til et paradis, hvilket den aldrig bliver. I hjertet på enhver levende person er længslen efter paradis. Skriget fra et lille barn, der lige er faldet ned, er et råb om paradis. Tårerne fra skolebarnet, der er blevet afvist på legepladsen, er tårer fra én, der rækker ud efter paradiset. Smerten som en ensom person uden venner eller familie føler, er smerten ved længselen efter paradis. Den smerte, et par føler, når deres ægteskab opløses, er som dem, der grædende hungrer efter paradis. Den tristhed, den gamle mand føler, når hans krop svækkes, er tristheden hos en, der længes efter paradis. Vi har alle denne længsel, selv når vi ikke er opmærksomme på den, fordi den blev placeret der af vores Skaber. Han har placeret evigheden i hvert af vores hjerter (Præd. 3:11). Vores råb er mere end smertegråd; de er også råb af længsel efter noget mere og bedre, end vi nogensinde vil opleve i denne faldne verden.

Når du glemmer dette, arbejder du meget hårdt for at forsøge at gøre dette øjeblik til det paradis, det aldrig bliver. Dit ægteskab vil ikke være et paradis. Dit job vil ikke være det paradis, du længes efter. Dine venskaber vil ikke være det paradis, dit hjerte ønsker. Verden omkring dig fungerer ikke som et paradis. Dine børn vil ikke give paradis til dig. Selv din kirke lever ikke op til paradisets standard. Hvis du er Guds barn, er paradiset en garanti for dig, men det vil ikke være lige her, lige nu. Alle de ting, der skuffer dig nu, er til, for at minde dig om, at dette ikke er alt, hvad der er, og få dig til at længes efter det paradis, der skal komme. Drømmene, der dør, minder dig om, at dette ikke er paradis. De blomster, der visner, vil minde dig om, at dette ikke er paradis. Synden, der fanger dig, skal minde dig om, at dette ikke er paradis. De sygdomme, der inficerer dig, skal minde dig om, at dette ikke er paradis. Lev i håb, fordi paradis helt sikkert kommer, og stop med at bede denne faldne verden om at være det paradis, det aldrig vil være.