Paul Tripp's daglige Taksigelses AndagterUddrag

Du og jeg er nødt til at sige det til os selv igen og igen. Vi er nødt til at se i spejlet og tilstå som en del af vores morgenrutine. Dette har vi alle brug for at sige: “Jeg er ikke ekspert i nåde.” Det er så fristende at fremsætte argumenter for din egen retfærdighed:

“Det var virkelig ikke begær. Jeg er bare en mand, der nyder skønhed."

“Det var virkelig ikke sladder. Det var bare en meget detaljeret, meget personlig bønneanmodning.”

“Jeg var ikke vred på mine børn. Jeg fungerede bare som en af ​​Guds profeter. 'Gud siger, at . . .’”

“Jeg er ikke ude efter personlig magt. Nej, jeg bruger bare mine gudgivne ledelsesgaver.”

“Jeg er ikke koldhjertet og nærig. Jeg prøver bare at være en god forvalter af dét, Gud har givet mig.”

“Jeg var ikke stolt. Jeg tænkte bare, at der var brug for, at nogen tog kontrol over samtalen.”

“Det var ikke rigtig en løgn. Det var bare en anden måde at fortælle fakta på.”

Vi har alle en tendens til at tro, at vi er mere retfærdige, end vi faktisk er. Vi kan ikke lide at tænke på os selv som nogle, der stadig har desperat behov for Guds reddende nåde. Og vi vil bestemt ikke tro på det faktum, at det, vi har brug for at blive reddet fra, er os selv! Når du argumenterer for din egen retfærdighed og arbejder hårdt på at benægte det tydelige bevis for din synd, søger du ikke den fantastiske nåde, der er dit eneste håb. Nåde er altid kun attraktiv for syndere. Rigdommen i Guds godhed søges kun af de fattige.

Den Store Læges åndelige helbredelse anerkendes kun af dem, der erkender, at de stadig lider af syndens åndelige sygdom. Det er en tragedie, når vi roser Gud for hans nåde søndag, og benægter vores behov for den nåde resten af ​​ugen. I dag må du anerkende, at du altid vil have behov for nåde, uanset hvor meget du lærer, og hvor meget du modnes. Lige indtil du er på den anden side, og din kamp er forbi, fordi synd ikke er mere (se Filipperbrevet 3:12–16). Måden du kan begynde at fejre den nåde, som Gud så frit giver dig hver dag, er ved at indrømme, hvor meget du har brug for den.