Lukasevangeliet - for nye bibellæsereUddrag

Lukasevangeliet  - for nye bibellæsere

DAG 49 AF 90

Frugt og frelse

Når folk kommer ud for ulykker, er det så Guds straf, fordi de er syndere? Nej, siger Jesus klart. Men der kommer en dag, da vi skal straffes for vores synder (– hvis vi ikke tager imod, at Jesus har taget straffen for os!). Her er en lignelse mere om det, at vi skal stå til ansvar for vores liv – om det har båret frugt. Ikke at vi skal gøre os fortjent til frelsen – det kan ingen. Men vi skal leve det kristne liv (”grave og gøde”) sammen med Jesus, der vil hjælpe os.

Et lidt tilsvarende billede finder vi i Johannesevangeliet 15,1-8, hvor Jesus siger, at han er vintræet og vi, der tror på ham, er grene. Og Jesus garanterer, at enhver gren på ham vil bære frugt – ligesom enhver vingren vil det, fordi den suger saft fra vintræet.

Igen ser vi, at Jesus er i konflikt med religiøse ledere, fordi han gør noget godt på en sabbat. Folket derimod er glade og kan sagtens se det logiske i det, Jesus siger. Og se det falske og hykleriske i modstandernes adfærd: De udfører jo også nødvendigt arbejde på sabbatten! Og befrielsesarbejdet er altid nødvendigt – alle ugens syv dage!

BØN: Jesus, tak fordi du vil bære frugt i mig.

Dag 48Dag 50

Om denne plan

Lukasevangeliet  - for nye bibellæsere

Har du aldrig læst i Bibelen før, så er Lukasevangeliet et godt sted at begynde. Lukas var læge og fortæller meget omhyggeligt og med stor indlevelse Jesu livshistorie fra hans fødsel til hans død og opstandelse. Med denne plan får du et godt indblik i Jesu liv. Men også et både nærgående og udfordrende perspektiv på hans mission i denne verden. Skrevet af Sprint Aagaard Korsholm

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://www.blr.dk/