Lukasevangeliet - for nye bibellæsereUddrag
Guds gæstfrihed
Teksterne i dag handler om et festmåltid, der er et billede på det evige liv på Den Nye Jord. Først siger Jesus, at vi ikke skal tænke for høje tanker om os selv og tro, at vi er selvskrevne til at blive frelst! Nej, vil vi frelses, må vi ydmyge os og anerkende, at i os selv er vi ikke værdige til det. Det er naturligvis ikke forkert at holde fest sammen med familie og venner. Men Jesus viser os, at rigtig gæstfrihed ikke er at lave ”bytte-fester”: Jeg inviterer dig i dag, så inviterer du mig i næste uge. Rigtig gæstfrihed er også at indbyde dem, der ikke kan gøre gengæld. Vi har ikke så mange fattige og handicappede tiggere at indbyde her i Danmark. Men der er mange ensomme, der kunne have glæde af gæstfrihed.
Sidste del af teksten har to budskaber. Det ene er, at mange jøder – med mange dårlige undskyldninger – sagde nej til Guds invitation til frelse. Det andet er, at Gud i sin kærlighed indbyder alle slags mennesker til sin frelse – også dem, der slet ikke havde regnet med at få en invitation!
REFLEKSION: Gæstfrihed kan vel også være at besøge en anden og skabe en lille ”fest” i vedkommendes hverdag.
Skriften
Om denne plan
Har du aldrig læst i Bibelen før, så er Lukasevangeliet et godt sted at begynde. Lukas var læge og fortæller meget omhyggeligt og med stor indlevelse Jesu livshistorie fra hans fødsel til hans død og opstandelse. Med denne plan får du et godt indblik i Jesu liv. Men også et både nærgående og udfordrende perspektiv på hans mission i denne verden. Skrevet af Sprint Aagaard Korsholm
More
Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://www.blr.dk/