Mens de gik, fortsatte Jesus med at tale til disciplene: „Jeg er den sande vinstok, og min Far er ejeren. Enhver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og enhver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den kan bære mere frugt. I er allerede blevet renset gennem det, I har lært af mig. Afbryd ikke forbindelsen til mig, så vil jeg heller ikke afbryde forbindelsen til jer! Ligesom grenene på en vinstok kun kan bære frugt, hvis de bliver på stokken, sådan kan I kun bære frugt, hvis I bliver i mig og henter jeres kraft fra mig. De, der bliver i mig, bærer megen frugt, men uden mig kan I intet udrette. De grene, der afbryder forbindelsen til mig, bliver som sagt fjernet og smidt på jorden, fordi de ikke bar frugt. Derpå tørrer de ind og bliver til sidst samlet sammen og brændt. Men hvis I bliver i mig, og handler på mine befalinger, så bed om, hvad I vil, og det vil ske. I ærer min Far ved at bære megen frugt og viser derved, at I er mine disciple.
Læs Johannesevangeliet 15
Lyt til Johannesevangeliet 15
Del
Sammenlign Alle Oversættelser: Johannesevangeliet 15:1-8
Gem vers, læs offline, se undervisningsklip og meget mere!
Hjem
Bibel
Læseplaner
Videoer