Lukasevangeliet - for nye bibellæsereUddrag
Vær klar
Jesus bruger her et billede fra datidens samfund: en herre, der har ”tjenere” – det kan være ansatte, det kan være slaver. Herren er væk hjemmefra – men når han vender tilbage, skal tjenerne stå til regnskab for, hvordan de har udført deres arbejde!
Vi mennesker ved ikke, hvornår Jesus kommer igen og holder dom. Men den dag vil komme pludseligt, og da skal vi alle stå til regnskab. Det helt usædvanlige i Jesu billede er, at hvis Herren finder tjenerne der, hvor de skal være – så vil han selv varte op om dem! Det var helt uhørt i datidens verden. Det er for os et billede på hele den gratis frelse, vi, der tror på Jesus, vil få på dommens dag.
Peter spørger, om dette kun gælder disciple, eller om det gælder alle mennesker. Jesu svar er, at alle skal stå til regnskab. Men jo mere man kender Guds vilje, jo mere kan der også forventes af en. En kristen må på en gang leve i den daglige tilgivelse og samtidig lade glæden over den give kræfter til at leve så godt som muligt efter Guds vilje.
INFO: Mænd gik med en lang ”kjortel”, der lignede en fodlang kjole. Skulle de lave noget praktisk arbejde, måtte de binde den lidt op, så de kunne bevæge sig frit.
Skriften
Om denne plan
Har du aldrig læst i Bibelen før, så er Lukasevangeliet et godt sted at begynde. Lukas var læge og fortæller meget omhyggeligt og med stor indlevelse Jesu livshistorie fra hans fødsel til hans død og opstandelse. Med denne plan får du et godt indblik i Jesu liv. Men også et både nærgående og udfordrende perspektiv på hans mission i denne verden. Skrevet af Sprint Aagaard Korsholm
More
Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://www.blr.dk/