Lukasevangeliet - for nye bibellæsereUddrag

Lukasevangeliet  - for nye bibellæsere

DAG 17 AF 90

Kast jeres garn ud

Jesus får så mange tilhørere, at det er praktisk at tale fra en båd, mens folk står på stranden. Simon – hvis svigermor han lige har helbredt – vil gerne låne sin båd ud til Jesus. Bagefter gør Jesus et nyt slags under: Han sørger for en fiskefangst, der ikke kunne være sket på naturlig vis! Gennem dette bliver det tydeligt for Simon Peter, at Jesus er Gud! I lyset fra den hellige, rene og retfærdige Gud ser vi mennesker vores egen synd og bliver bange. Sådan også med Peter og de andre fiskere.

Jesus beroliger ham. Det er altså muligt at være en synder og alligevel være sammen med Jesus. Ja, Jesus kalder ham endda til at være sin medarbejder. Han skal ikke længere fiske fisk. Nu skal han ”fiske” mennesker; altså hjælpe Jesus med at forkynde evangeliet om Guds rige! Vi skal snart se, at Jesus også kalder Jakob og Johannes – Simon Peters fisker-kollegaer – som sine medarbejdere.

INFO: ”Synd” betyder at ramme ved siden af Guds mål for vores liv. Det mål er fuldkommen kærlighed til Gud og til andre mennesker.

Dag 16Dag 18

Om denne plan

Lukasevangeliet  - for nye bibellæsere

Har du aldrig læst i Bibelen før, så er Lukasevangeliet et godt sted at begynde. Lukas var læge og fortæller meget omhyggeligt og med stor indlevelse Jesu livshistorie fra hans fødsel til hans død og opstandelse. Med denne plan får du et godt indblik i Jesu liv. Men også et både nærgående og udfordrende perspektiv på hans mission i denne verden. Skrevet af Sprint Aagaard Korsholm

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://www.blr.dk/