Lukasevangeliet - for nye bibellæsereUddrag
Ræk din hånd frem
Vi hører i dag mere til det med gamle former. Gud havde igennem Det Gamle Testamente givet sit folk mange bud. Nogle af dem skulle tages med over i det nye Guds rige, som Jesus kom for at oprette. Andre skulle ændres. Et af de bud, der på nogle områder skulle ændres, var buddet om at holde lørdagen – sabbatten – hellig. I første omgang ændrede Jesus ikke på ugedagen (for os kristne er det søndag, ikke lørdag), men han ville ændre jødernes forståelse af dagen. For dem var det mest en vær-så-lidt-aktiv-som-mulig dag. For Jesus må man gerne være aktiv på helligdagen: være aktiv god og hjælpe andre! Derfor helbredte han også gerne på sabbatten! Den teologiske elite protesterede naturligvis. De begyndte at se Jesus som et voldsomt problem, man måtte gøre noget ved.
I sin dialog med teologerne henviser Jesus til den berømte kong David, der også havde overtrådt en af jødernes religiøse regler. Og når David kunne, så kunne selveste Guds søn også.
INFO: ”Menneskesønnen” er et af de mange ord for den lovede Frelser.
Skriften
Om denne plan
Har du aldrig læst i Bibelen før, så er Lukasevangeliet et godt sted at begynde. Lukas var læge og fortæller meget omhyggeligt og med stor indlevelse Jesu livshistorie fra hans fødsel til hans død og opstandelse. Med denne plan får du et godt indblik i Jesu liv. Men også et både nærgående og udfordrende perspektiv på hans mission i denne verden. Skrevet af Sprint Aagaard Korsholm
More
Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://www.blr.dk/