Lukasevangeliet - for nye bibellæsereUddrag
Grænseløs kærlighed
Jesus fortsætter talen til sine disciple. Ligesom Gud elsker, skal også de prøve at elske. Prøve at sætte kærlighed i stedet for egoisme, vrede, gengæld, hævn og kolde beregninger. Vers 31 er blevet kaldt ”Den gyldne regel”. Jesus er ikke ved at skrive love for samfundet. Det er stadig forbudt at stjæle – og alle borgere skal være med til at sikre lov og orden. En kristen butiksejer må godt anmelde butikstyveri – ellers breder uretten sig.
Men Jesus sætter os fri til ikke altid at kræve vores ret. Til at finde os i noget, vi egentlig ikke skulle. Til at være urimeligt gode. Ligesom Gud selv er det mod os. Tilgive for 117. gang og for 118. gang med. Hvordan sker den forvandling? Den begynder, når jeg oplever, at Gud er barmhjertig mod mig – også når jeg ikke lever op til den gyldne regel.
Guds kærlighed er uden grænser: Han er også god mod utaknemmelige og onde. Ja, han elsker også os mennesker, når vi er fjendtlige mod ham og dem, der tror på ham.
BØN: Gud Fader, tak for din store kærlighed. Hjælp mig til at have noget af den samme kærlighed over for andre.
Skriften
Om denne plan
Har du aldrig læst i Bibelen før, så er Lukasevangeliet et godt sted at begynde. Lukas var læge og fortæller meget omhyggeligt og med stor indlevelse Jesu livshistorie fra hans fødsel til hans død og opstandelse. Med denne plan får du et godt indblik i Jesu liv. Men også et både nærgående og udfordrende perspektiv på hans mission i denne verden. Skrevet af Sprint Aagaard Korsholm
More
Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://www.blr.dk/