Lukasevangeliet - for nye bibellæsereUddrag

Lukasevangeliet  - for nye bibellæsere

DAG 15 AF 90

Tvivl og tro

”Efter sædvane”: Jesus var vant til på helligdagen (der kaldtes sabbatten) at gå i ”kirke”. Det er en god vane – også for os i dag. Nu er han i sin hjemby. Han forkynder klart, at han er den frelser, Gud har lovet – fx gennem profeten Esajas. På den ene side synes alle, at det lød så rigtigt og godt, det han sagde. Men så kommer kampen mellem tvivl og tro. Kan den Jesus, de nu har kendt i 30 år som tømrerens søn, virkelig være Guds søn? I en anden by har han vist gjort nogle undere. Kunne han ikke også gøre den slags her – så var det måske nemmere at tro? Jesus henviser til eksempler i Israels historie, hvor de ikke fik hjemmebanefordel: Gud hjalp mennesker, der ikke hørte til jødernes folk!

Nej, Nazaret får ikke særbehandling. De bliver så rasende, at de prøver at slå ham ihjel! Men ingen kan røre Guds søn, hvis ikke det er en del af Guds plan. Jesus går bare sin vej, uden at de kan gøre ham noget.

REFLEKSION: Mon det var nemmere at tro på Jesus for de mennesker, der kunne se ham, end det er for os i dag?

Dag 14Dag 16

Om denne plan

Lukasevangeliet  - for nye bibellæsere

Har du aldrig læst i Bibelen før, så er Lukasevangeliet et godt sted at begynde. Lukas var læge og fortæller meget omhyggeligt og med stor indlevelse Jesu livshistorie fra hans fødsel til hans død og opstandelse. Med denne plan får du et godt indblik i Jesu liv. Men også et både nærgående og udfordrende perspektiv på hans mission i denne verden. Skrevet af Sprint Aagaard Korsholm

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://www.blr.dk/