Jakobs BrevUddrag

Troens helhed

Hvad sker der, når vi afkobler troens bekendelse fra troens handling? Så er troen død! Med sit eksempel med den fattige, der bliver sendt bort med fromme ønsker men uden noget at spise, afslører Jakob den manglende sammenhæng i vores tro. Tro og handling hører uløseligt sammen. Det kan virke kontroversiel for os, som har lært, at vi ved troen alene gøres retfærdige. Er vi ikke frelst ved tro alene for at kunne gøre gode gerninger? Jo, netop! Jakobs pointe er ikke, at vi skal gøre de rigtige ting for at blive frelst. Pointen er, at sand tro følges af næstekærlig handling. Troen er ikke noget, vi bare har for os selv. Troen er det, der på en helt ny måde forbinder os med andre mennesker. At have de bedste ønsker for andre mennesker men ikke hjælpe dem, når vi har mulighed for det, er ikke tro men hykleri. Og vi kan ikke dække os ind under en nådegave-tankegang, der siger, at nogen har troens nådegave, mens andre har gerningens. Troen vil altid bevæge os i retning af vores næste med alt, vi har at elske dette medmenneske med. Jakob understreger sin pointe med at nævne både Abraham og Rahab. Det var en praktiseret tro, der fik dem på rette vej med Gud.

Først og fremmest har Gud selv sat handling bag sine løfter, da han sendte os Jesus Kristus. Han forblev tro mod os i både ord og handling. Med de gaver og muligheder, Gud giver os men heller ikke med mere end det, skal menighedens og vores personlige tro og liv afspejle denne bevægelse.

Refleksion: Hvad er det gode og det svære ved at tro og handling hører sammen?