Jakobs BrevUddrag

Lige for Gud

I dag afsløres vores tilbøjelighed til at gøre forskel på folk. For eksempel at give den rige en bedre plads i kirken end den fattige, som det også var almindeligt i Danmark til langt op i det 19. århundrede. Men forskelsbehandlingen kan have mange ansigter. Tænk på hierarkierne i en skoleklasse, på en arbejdsplads eller i menigheden. De har ikke nødvendigvis noget med bankbogen at gøre men kan handle om alle mulige andre kriterier, vi måler hinanden ud fra: Veltalenhed, fedme, påklædning, civilstand m.m. Jakob skærer ind til benet fra starten af kapitel 2. Vi kan ikke tro på Jesus og gøre forskel på folk. Eller for at vende den om: Hvis vi gør forskel på folk, så tror vi ikke på Jesus – i praksis. Igen er troen for Jakob noget helt konkret, som udmønter sig i måden, vi er sammen med andre mennesker på og lever efter den kongelige lov: Du skal elske din næste som dig selv.

Jesus har gjort op med alle tidligere skel, og alle mennesker er nu lige for Gud. Derfor er vores forskelsbehandling et oprør mod kærlighedens lov. Og fejler vi bare et enkelt sted, er vi skyldige over for Gud. Så alvorligt er det. Derfor er det altafgørende, at kongen er Jesus Kristus selv. Kongen, som gjorde sig fattig, for at vi kan blive rige. Som opfyldte buddene for os og bar vores fejl og svigt med sig op på korset. Takket være ham dømmes vi nu efter barmhjertighedens lov, som har sat os fri til selv at være barmhjertige og elske andre, som Kristus har elsket os.

Refleksion: Hvornår, synes du, det er svært ikke at gøre forskel på folk?