Jakobs BrevUddrag

Hvis Herren vil

Der er et jødisk ordsprog, der siger: Hvordan får du Gud til at le? Fortæl ham om dine planer!

Det er den samme komik, vi møder hos Jakob, når han udstiller vores planlægningsiver som manglende erkendelse af, at vi ikke kender dagen i morgen, og at vi i enhver henseende må give os hen til Guds vilje med vores liv. Nye jobs, rejser, istandsættelser, familieforøgelse, ja, læg selv til i rækken af ting, vi gerne planlægger og forventer kontrol over. I skulle hellere sige: Hvis Herren vil, fastslår Jakob, helt på linje med de tre kendte ord fra Fadervor: Ske din vilje! Udover at vi ofte kommer til at sætte os selv i Guds sted, ville vi sikkert spare os selv for en del forvirring, skuffelser og følelse af kontroltab ved at tænke vores liv og dage mere ind i sammenhæng med disse ord: Hvis Herren vil!

Som med vores planlægning er det med alle vores ting i livet. De tilhører i sidste ende ikke os selv. Derfor går Jakob hårdt i rette med vores rigdom som det forgængelige statussymbol, det er. Og især med udbytningen af vores næste. Den løn, I har unddraget arbejderne, der har høstet jeres marker, skriger til himlen. At leve fedt på andres bekostning er en synd. Og vi behøver desværre ikke kigge meget rundt omkring i verden for at få øje på denne udbytning. Fordi vi alle skal være ens? Nej, fordi hele livet tilhører Gud. Alle de ting, vi ejer, er til låns. Det er først og sidst gaver fra Gud, vi har fået at forvalte med henblik på at lette livet for vores næste.

Refleksion: Hvad er det gode og det svære for os ved denne forvaltertankegang?