Anden Mosebog 1-34Uddrag

Anden Mosebog 1-34

DAG 38 AF 52

Se himlen indefra

Det er ret usædvanlige ting, der sker på Sinajs bjerg mellem Moses og Gud. Gud åbner en dør ind til himlen og lader Moses se ind i sin himmelske bolig. Det er usædvanligt i sig selv, men det er næsten endnu mere svimlende at tænke på, at han befaler Moses at lave en kopi af den himmelske bolig på jorden. Kopien er telthelligdommen og det senere tempel. Det er ikke tilfældige ting, vi finder i helligdommen, men Moses har set dem først i Guds bolig. ”De tjener ved en helligdom, der kun er en efterligning og en skygge af den himmelske …” (Hebr 8,5). Det vigtige er, at Gud tager bolig hos dem. Nu bor han ikke kun i det høje men i deres midte. Gud vil tale med dem gennem Moses. Nu er det muligt at finde Gud. Han er ikke fjern. Himlen har taget bolig i et lille telt på jorden.

Den vigtigste ting i templet er pagtens ark. Gud og folket har en pagt med hinanden, og det bliver både Gud og folket (gennem præsten) mindet om ved, at lovtavlerne bliver opbevaret. På pagtens ark er der et låg, som ikke bare er et låg, men det bliver kaldt sonedækket, fordi der finder en forsoning sted mellem Gud og folket på den store forsoningsdag, når sonedækket bliver bestænket med pagtsblod.

Refleksion: Har du ønsket at få et glimt ind i himlen, så læs dagens tekst.

Bøn: Tak, Gud, at du har taget bolig hos os.

Dag 37Dag 39

Om denne plan

Anden Mosebog 1-34

I 2. Mos bog er du med til en formidabel redningsaktion af hele det israelitiske folk. Gud fører dem ud af fangeskabet i Egypten. Moses er høvdingen. Gud er frelseren. Begge to får du et indgående kendskab til i denne bog. Skrevet af Hakon Christensen (1-10), Reidar Puggaard Poulsen (11-14), Erik Holmgaard (15-20), Per Ladekjær (21-27) og Ebbe Kaas (28-34).

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/