Anden Mosebog 1-34Uddrag

I synderes verden

Gud Herren bor i folkets midte, men han er ikke en ligemand. Det er tydeligt for israelitterne ved telthelligdommen. Den var placeret i midten af deres lejr, men selve boligen er af guld og de fineste stoffer, hvorimod forgården er af ringere materiale. Det Allerhelligste rum og det Hellige er lukket for almindelige mennesker. Men i forgården må israelitterne komme. Forgårdens vigtigste ting var alteret. Der skulle de bringe deres ofre. Der er også et alter til at ofre røgelse inde det Hellige. Men dette alter er et brændofferalter.

Hele indretningen i templet er på mange måder en symbolsk demonstration af evangeliet. Når brændofferalteret har sin placering i forgården, så forkynder det for os, at også helt almindelige mennesker får mulighed for at finde soning. På samme måde træder Gud ind i vores helt almindelige verden ved Jesu fødsel. Det er ikke os, der først skal fortjene os til at komme Gud nær, men det er Gud, der træder ud af sin helligdom og ind i vores syndige verden. ”Men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere” (Rom 5,8).

Refleksion: Gud er synderes ven, siger vi. Hvordan ser du det?

Bøn: Tak, Gud, for at du opsøger os med udstrakte arme og tager imod os.