Anden Mosebog 1-34Uddrag

Pagtens indstiftelse

Pagter er ikke noget, vi bruger så meget længere. Men vi kender fx ægtepagten, hvor vi forenes fuldstændig juridisk og personligt. Sådan brugte man også pagter i oldtiden. Man indgik en pagt ved at formulere betingelserne og hvilke velsignelser og forbandelser, der var forbundet med at holde eller bryde pagten. Det er også det, der bliver beskrevet i Mosebøgerne. Moses har netop fremlagt grundlaget og betingelserne for pagten mellem Gud og Israel i kapitel 20-23. I dette kapitel indgås pagten så. Når pagten blev indgået i oldtiden var det almindeligt, at man brugte blod fra de to pagtsfæller. Derefter blev pagten beseglet af et måltid. Det er netop det, vi hører om i denne tekst: ”De skuede Gud og spiste og drak” (v 11).

I centrum for teksten er det, at Moses stænker blod på hele folket og siger: ”Dette er pagtens blod …” (v 8). Nu er folket og Gud ét. Gud lover, at han vil være deres Gud. Folket lover, at de vil følge ham (v 3). Virkeligheden er jo bare, at der ikke gik lang tid, før de brød deres løfter. Men Gud bryder ikke sit løfte. For pagter er ubrydelige for Gud. Derfor har vi også lov til igen og igen at vende tilbage til pagten med Gud i vores liv, som bliver givet i dåben og i nadveren. Dér gives pagtens blod for os.

Refleksion: Hvordan ved man, at man tilhører Gud?