Første KorintherbrevUddrag

Menigheden – Guds mark og Guds bygning

På nuværende tidspunkt er menigheden i Korinth et andet sted, end som beskrevet i afsnittet i går. Paulus lægger ikke fingrene imellem men formaner meget direkte om menighedens liv. Formaninger, som der også kan være brug for at tage frem i dag og gøre konkrete i vore menigheder.

Selv om de i dåben modtog Helligånden, er de stadig kødelige, præget af jalousi og splittelser. Ånden har ikke fået lov at få plads i dem. Derfor skal de fortsat have en enkel forkyndelse, ligesom et spædbarn kun tåler mælk. Billedet med mælk leder tankerne hen på den åndelige oplæring, vi også giver børnene. Paulus skønner, at det er ”den kristelige børnelærdom”, menigheden fortsat har brug for.

Og det er sådan, at selv de tilsyneladende dygtigste medarbejdere i Guds rige ikke i sig selv kan føre nogen til tro mv. Alle er helt afhængige af, at Gud giver væksten. Menigheden kaldes her for både Guds mark og Guds bygning, som medarbejderne får lov at arbejde med på. Et arbejde, der vil fortsætte, ligesom markarbejde og vedligeholdelse af bygninger er en kontinuerlig proces. Gud vil selv belønne de betroede medarbejdere, uanset hvor i processen de har medvirket. Det behøver vi ikke at vurdere.

Refleksion: Hvordan står det til i din menighed? Måske er der brug for ”mælk” i en periode for at sikre Guds bygning.