Samtaler med GudUddrag

Som hjemmeskolemor bruger jeg en del af mine somre på at sætte mål og bestille læseplaner. Sommeren 1999 var ikke anderledes, bortset fra at jeg var dobbelt fokuseret, fordi jeg forventede vores syvende baby til oktober. Jeg var nødt til at tænke alt nøje igennem, før jeg ikke ville have tid til at tænke længere. 

Efter megen planlægning forblev en vigtig beslutning tilbage. Samuel, der lige var fyldt fire, kæmpede med at tale. Jeg formodede, at taleterapi ville hjælpe. Men i et skoleskema, hvor noget så simpelt som at tage et telefonopkald kunne ødelægge alt, kunne aftaler midt på dagen forstyrre familiens dagligdag. På den anden side, hvad hvis dette år var Samuels bedste mulighed for at tilegne sig udvikling i sit sprog, og jeg var for doven til at tage ham med til en enkelt kursus? 

Jeg husker tydeligt lørdag eftermiddag, hvor jeg gik ud på en tur og talte med Herren. Jeg sagde det til ham på denne måde: "Her er hvad jeg skal vide: Bør Samuel have taleundervisning i år, eller kan jeg vente til han er fem?" Det var så simpelt og så specifikt. Stilhed fulgte, men jeg blev ikke forfærdet. Herren ville helt sikkert vise mig svaret. Jeg vidste det, fordi han altid havde gjort det før. Så jeg fortsatte forventningsfuldt.

Den næste dag var søndag, og vores familie var som normalt i kirken. Da det var tid for prædikenen, overraskede vores præst Jessica Moffatt os ved at feje midtergangen, klædt i fuld kostume som Suzanna Wesley (mor til John Wesley, grundlægger af det metodiske kirkesamfund). I monologen, der fulgte, beskrev hun på engelsk accent, hvordan det var at være mor til nitten børn! Hun beskrev sin afhængighed af Gud ved mange lejligheder og kom derefter til hendes bekymring for sin søn Samuel. Jeg satte mig op i sædet. “Susanna” fortsatte med at forklare, at Samuel Wesley var fem år og aldrig havde talt et eneste ord. Pludselig en dag begyndte han at tale i hele sætninger.

Mens jeg lyttede fra min plads på den tredje venstre kirkestol, skelnede jeg Herrens stemme. ”Samuel behøver ikke at tale før han er fem. Vent til næste år med taleundervisning.” Hvilken fred, hvilken tillid der fulgte mine planer for efteråret. Samuel tog talekursus året efter, og hans udtale blev dramatisk forbedret. 

Herren vil have os til at stille ham specifikke spørgsmål og lade os styre af hans vilje. Han bekymrer sig virkelig om detaljerne.