Samtaler med GudUddrag

Selvom hun var gået til himlen mange år før jeg blev gift ind i familien, hørte jeg mange historier om min mands bedstemor Emma Bald Ekhoff. Hendes eftermæle var hendes lidenskabelige bønner. En ven tilstod, "Emmas bønner rørte ved himlen." Så du kan forestille dig min begejstring, da vi en eftermiddag, mens vi gik gennem gamle kasser, stødte på nogle af Emmas køkken-dimser - og blandt de rustende rester var hendes dagbog! Da jeg åbnede det lille, brune bind, begyndte jeg at læse med forventning. Der var en tekst for næsten hver dag i året 1942. Jeg læste indtil det sidste ord, lukkede det derefter og satte det væk. Her er den beklagelige sandhed: Der var ikke noget der. 

3. Marts: “Strøg jeg tøj og dampede mine sokker.” 

8. Marts: “Alle gik i kirke. Douglas var her til middag. Ganske blæsende.” 

9. Marts: “Ryddet op i kælderen. Smuk dag. Skrev breve.” 

Interessant? Ja, for det var detaljerne i landbrugslivet fra midten af ​​århundredet. Men det var kun et glimt af de bare bjælker. Den mest lidenskabelige sætning på det år var: ”I dag er Dicks (hendes mands) fødselsdag. Jeg elsker ham så højt.”

Prøv at overveje dette med mig. Hvad tror du det ville have betydet for mig at have hendes livsvers eller hendes mål for året? Hvor betydningsfyldt ville en smule praktiske råd fra Gud ikke være, eller endnu bedre, hvad hun elskede ved Jesus, og hvorfor? Hvor vigtigt ville det have været at have haft en enkelt skriftlig bøn - bare en? 

Emmas lille bog ligger foran mig nu, og jeg må undre mig over: Ville hun have skrevet anderledes, hvis hun havde vidst, hvor meget jeg ville vide om hendes forhold til Gud? Ville hun have ønsket, at hendes bønneerfaring blev inkluderet i min bog om bøn? Det ville hun helt sikkert have. 

Halvfjerds år fra nu, når æsken med vores falmede nipsgenstande åbnes af en generation, vi aldrig har mødt, hvilken hilsen vil strømme frem i lyset af loftsvinduet? Er der noget, vi gerne vil sige om familien? Om TRO? Er der en bøn i vores hjerte for dem, der kommer efter os?

Vores personlige samtaler med Gud er værdifulde - meget værdifulde, og de har det stærke potentiale til at røre generationer, som vi aldrig vil møde.