Samtaler med GudUddrag

Mange gange taler Herren gennem familie, venner, præster eller endda forfattere, vi aldrig vil møde. Ligesom Herrens ord kom til David gennem Nathan, til Esther gennem sin onkel Mordokaj og til Timoteus gennem Paulus, kan vi blive dybt påvirket af andres opmuntring og eksempel. 

Jeg kunne dele sider med sandheder, som jeg fik ved at sidde ved fødderne af mentorer; Faktisk er mine tidsskrifter fyldt med denne type visdom, men jeg vil begrænse mig til én. 

For et par år siden havde jeg det privilegium at mødes flere gange med en mentor, hvis indsigt har vist sig at være meget praktisk. Da jeg spurgte hende om min tendens til at træde ind i lederskab og derefter ønske, at jeg kunne trække mig tilbage, forklarede hun, at det, der begynder i tillid til tro, kan sprænge i selvtillid. Ånden springer og svæver, mens den krybende sjæl sprutter: ”Hvad tænkte du? Hvorfor tog du en sådan risiko? For himlens skyld, træd tilbage!” 

For at illustrere det, trak hun en stol ind i midten af ​​rummet og trådte op på sædet for at repræsentere det at acceptere en ny ledelsesmulighed. Hun opmuntrede til, at når Herren opfordrer mig til at ”træde op”, skal jeg samle nok mod til at gå i tro og se det fra denne nye vinkel. Hvis så Herren fører an, skal jeg beordre min sjæl at træde op ved siden af ​​min trosfyldte ånd i stedet for at lade min sjæl kræve et hurtigt tilbagetog. 

Jeg følger stadig dette råd. Nogle gange er jeg bogstaveligt talt gået alene ind i det fysiske rum, der repræsenterede en ledelsesudfordring, placeret en stol midt på gulvet og trådt op på sædet. Fra denne vinkel tog jeg rummet ind og mediterede over det sted, som Herren havde kaldt mig til. Stadig på toppen bad jeg for andre og for mig selv. Så befalede jeg min sjæl at stå i den nye stilling og være i fred. Jeg sagde ja til Herren og nej til mine tvivl. Dette råd er blevet konkret visdom for mit liv, Herrens stemme igennem en betroet mentor.