Lukasevangeliet - for nye bibellæsereUddrag
Gud hører vores bøn
Som alle andre åndelige læremestre, må Jesus også have noget særligt at sige om bøn. Jesus havde allerede tidligere lært disciplene bønnen ”Fadervor” (det ved vi fra Matthæusevangeliet kapitel 6). Derfor citerer han den her i forkortet udgave. I modsætning til de fleste religioner må kristne gerne bruge deres helt egne ord, når de beder. Det ser vi rigtig mange steder i Bibelen. Men vi har også en fast bøn – Fadervor. Og den er ligesom en model for hele vores bønsliv: Begynd med at rette fokus mod Gud og hans rige, pris ham! Du må lægge alt frem for ham; også dine daglige behov, dine synder, dine fristelser. Hans almægtige hånd vil tage sig af det alt sammen!
Jesus ved godt, at det er svært for os at tro, at Gud vil høre vores bøn. Derfor to eksempler, der skal sige: når selv naboer og fædre hører bøn og besvarer den på en god måde, selv om de bare er syndige mennesker, tror I så ikke, at Gud er langt bedre end dem? Jo, om så naboer og fædre svigter - Gud svigter aldrig!
BØN: Bed Fadervor, mens du tænker over hver enkelt bøn i den.
Skriften
Om denne plan
Har du aldrig læst i Bibelen før, så er Lukasevangeliet et godt sted at begynde. Lukas var læge og fortæller meget omhyggeligt og med stor indlevelse Jesu livshistorie fra hans fødsel til hans død og opstandelse. Med denne plan får du et godt indblik i Jesu liv. Men også et både nærgående og udfordrende perspektiv på hans mission i denne verden. Skrevet af Sprint Aagaard Korsholm
More
Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://www.blr.dk/