Lukasevangeliet - for nye bibellæsereUddrag

Lukasevangeliet  - for nye bibellæsere

DAG 39 AF 90

Det gode valg

Manden fra sidste afsnit vidste, at han skulle ”elske sin næste”. Men hvem var denne ”næste”? En almindelig fejltagelse er, at det er den mand, der blev overfaldet, der er næsten. Men Jesus siger, at samaritaneren er en ”næste”! Pointen må være: Vi kan ikke gå og dele folk op i ”næster”, som vi skal elske, og de andre, som vi ikke skal elske. Nej, vi skal være en ”næste”, som vil hjælpe alle, der har brug for det. Guds vilje med vores liv er klart: Vi skal elske ham og alle mennesker! Og gør vi det, kan vi gå direkte ind i himlen.

Problemet er, at intet menneske elsker andre mennesker og Gud af hele sit hjerte. Jesus sender manden ud i hverdagen med den håbløse opgave at prøve at leve fuldkomment. Og håber, at han snart vender tilbage og spørger, om der da ikke er en anden vej til frelse? Maria viser faktisk den anden vej til frelse: at lytte til Jesus og tro på ham! Hendes søster, Martha, gør ikke noget forkert. Men det er vigtigt, at de vigtige ting ikke tager tiden fra det allervigtigste: at være sammen med Jesus!

INFO: ”Næste” betyder en person, man har nær ved sig.

Dag 38Dag 40

Om denne plan

Lukasevangeliet  - for nye bibellæsere

Har du aldrig læst i Bibelen før, så er Lukasevangeliet et godt sted at begynde. Lukas var læge og fortæller meget omhyggeligt og med stor indlevelse Jesu livshistorie fra hans fødsel til hans død og opstandelse. Med denne plan får du et godt indblik i Jesu liv. Men også et både nærgående og udfordrende perspektiv på hans mission i denne verden. Skrevet af Sprint Aagaard Korsholm

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://www.blr.dk/