RomerbrevetUddrag

Guds lov

Paulus har nu samlet ammunition til afslutningen på sin første hoveddel om Guds dom og vrede. Og denne ammunition fyrer han nu af som en maskingeværsalve: en ophobning af grumme citater fra Det Gamle Testamente, særlig fra Salmernes Bog.

Nogle af disse citater er så vilde og radikale, at de sommetider er blevet misbrugt og misforstået: At ”ingen gør godt, ikke en eneste” må ikke forstås som en total nedvurdering af alle gode gerninger, som om der i vores verden ikke var forskel på en Hitler og en Moder Teresa. Han skriver selv i kapitel 13, at i samfundet er det muligt for enhver at ”gøre det gode”. Det er blot i lyset af Guds absolutte bud om kærlighed og absolutte dom over ukærlighed, at vi alle dømmes som syndere – ”uden forskel” (v 22).

Og at ”ingen søger Gud”, må heller ikke forstås sådan, at det er ligegyldigt med bøn og omvendelse. Det understreger blot, at når et menneske går i sig selv og vender om til Gud og søger ham, er det i sidste ende Gud, der har søgt og fundet os!

Paulus slutter sin første hoveddel af med programerklæringen: Alt dette har været hensigten med ”Guds lov” – som ikke er givet os til forbedring, men til syndserkendelse! Det har hele tiden været formålet med Guds lov. Hvilket kommer meget bag på enhver form for hjemmelavetreligiøsitet!

Refleksion: Hvad betyder det for dig, at Guds lov ikke er givet os til forbedring men til syndserkendelse?