Elsk som JesusUddrag

Love Like Jesus

DAG 7 AF 13

En plads i køen foran banken

Jeg har altid være forvirret over social status. Hvorfor er det at vi mennesker ophøjer nogle mennesker og ikke andre? Der kan være mange faktorer der påvirker éns plads i den sociale totempæl. Berømmelse, rigdom, evner, skønhed, personlighed, titel, opvækst osv.

Det var nok i min gymnasietid at jeg første gang lagde mærke de forskellige grader af popularitet. Men et stykke ind i mit voksne liv blev jeg ved med at lægge mærke til, hvordan mennesker kunne favorisere nogen og ignorere andre. Vi rangerer os selv og sætter nogle først og andre sidst.

I det første år efter at være flyttet til en storby, gjorde jeg den dumme fejltagelse at gå hen for at hæve penge på en lørdag. Jeg var på vej på stævnemøde og ville gerne imponere pigen. Så jeg stillede mig i køen af utålmodige mennesker som skulle bruge kontanter til weekenden. Begravet i mine egne tanker, lagde jeg ikke med det samme mærke til den voksende tumult i starten af køen, som var minimum 8 personer lang. Et snøft og et bandeord fangede dog min opmærksomhed, og jeg fik øje på en kvinde med stramt opsat hår der kæmpede for at bevare fatningen og afslutte hendes transaktion. Jeg stirrede på kvinden og ned på rækken af mennesker foran og bag mig. Alle prøvede at undgå øjenkontakt og høfligt (eller bare utålmodigt) ignorerede de kvinden i krise. Kvinden annullerede transaktionen, vendte sig om mod os alle og sagde, “Min far er lige død” Det var ikke så meget en undskyldning, mere en forklaring. Da hun ikke fik noget svar, vendte hun sig grædende om og gik hen mod parkeringspladsen. Jeg kiggede rundt for at se om der var nogle der ville hjælpe hende, og jeg tænkte at nogle burde gøre noget. Til min afsky gik det op for mig, at grunden til at mine egne fødder forblev fast plantet på fliserne var, at jeg ikke ville miste min plads i køen.

Hvor tit prioriterer vi vores egen agenda højere end at elske mennesker på den måde Jesus kalder os til? Hvor tit ignorerer vi dem, der er dyrebare for Jesus, fordi vi overfladisk fastsætter deres værdi? I det øjeblik ved pengeautomaten havde jeg et sted jeg skulle være og én jeg skulle imponere. Jeg kendte ikke denne kvinde, og jeg følte helt selvisk at jeg ikke havde tiden til hende. Men Jesus kalder os ikke kun til at tjene Ham når det passer os. Han beder os ikke kun tjene dem vi anser værdige til vores opmærksomhed. Han vil vende vores prioriteter på hovedet — lige fra ballets dronning, til pornostjernen, fra narkomanen til atleten — og erklære at på trods af vores overfladiske etiketter, vil den mindste være den største og den største være den mindste

Den sørgende kvinde kæmpede nu med at låse sin bil op og jeg besluttede mig for at løbe hen til hende. Hun var blevet min prioritet, da mit hjerte blev fyldt med omsorg for hende. Hun så overrasket på mig da jeg sagde, “Jeg er ked af dit tab.” Hendes ansigt krøllede sammen i gråd og hun snøftede mens jeg gav hende et kram. Hun faldt til ro efter et minuts tid og takkede mig stille, før hun steg ind i bilen og kørte væk. Jeg vendte tilbage til pengeautomaten, hvor folk havde travlt med deres mobiltelefoner og bevidst ignorerede mig.

Jeg stillede mig på plads igen bagerst i køen.

Beth Castle
Life.Church Creative Media Team (Spouse)

Dag 6Dag 8

Om denne plan

Love Like Jesus

Hvordan kan vi lære at leve som Jesus, hvis ikke vi elsker ham først? Læs om, hvordan Life.Church personalet bliver inspireret til at leve og elske som Jesus gjorde, via oplevelser og Skriften.

More

Vi vil gerne takke Life.Church for at stille denne læseplan til rådighed. For mere information, besøg venligst: http://www.life.church/