Elsk som JesusUddrag

Love Like Jesus

DAG 13 AF 13

At elske som Jesus ER at elske som Jesus

Da min familie startede som plejefamilie, var vi til en julefest for plejefamilier i en kirke, vi aldrig havde været i før — i et trossamfund vi ikke normalt tilhørte. Jeg endte med at tilbringe de to timer, vi var der, helt grådkvalt mens jeg prøvede at bevare fatningen. Uanset hvor jeg kiggede hen, så jeg glimt af Jesus´ ansigt i mængden.

Allerede inden vi gik ind med børnene, mødte vi den ven, der havde inviteret os, på parkeringspladsen. Dér var Jesus — i vores vens arme, pakket trygt ind i en bæresele, i form af en lille pige der var født afhængig af amfetamin, kokain, Xanax og andre stoffer jeg ikke kan huske. Han var der igen lige indenfor døren — i form af en hel sværm af frivillige der varmt bød os velkomne og var ivrige efter at give os fyldte julesokker og navneskilte — i stedet for at bruge deres lørdag før juleaften på at shoppe og løbe ærinder. Så var han dér bag os. En mor og en far med, nej, jeg siger det ikke for sjov, seks plejebørn i skolealderen. De fleste havde tykke briller eller ben støtter på, alle med pænt, rent tøj og tilfredse smil. Han var en rødhåret dreng, som stolt viste mig det Lego- sæt, han havde fået af en anonym kirkegænger. Han var både faderen, som forsigtigt tørrede spyt af en dreng i kørestol, og han var drengen som kun kunne svare ved at vende hans ny-tørrede ansigt mod faderen for at se ham i øjnene. Han var den snakkesalige kvinde med en stor, sund baby på hoften, og han var også spædbarnet der dinglede fra hendes ben. Han var en ældre kvinde der sang for to små drenge med høreapparat ved deres ene øre. Han var en sød bedstemor med en nissehue som ledte et kor der sang julesange for at få børnene til at falde til ro. Da jeg kørte hjem med bagagerummet fyldt med donerede varer og gaver, indså jeg, at han var de to små søstre, vi havde med os hjem den aften. Han var endda min familie. Vi var Jesus — og vi elskede Jesus — på samme tid. Jesus var alle de steder, jeg så. I dem der elskede og i de elskede.

I dagens skriftsted opfordrer Paul os kristne til at leve med denne fest som eksempel. At der vil være lighed. At vi alle er ét legeme. Ikke kun Jesus' hænder og fødder, men også til tider hans ansigt. Hans håndgribelige, synlige legeme. Men medmindre vi tillader os selv at dykke ned i sorg, behov, smerte, fattigdom, det nedbrudte og ensomhed kan vi ikke mærke det. Dit hjerte vil ikke knuses over de børn i dit boligkvarter, der tilbringer tiden alene juleaften, for du kender ikke deres navne. Du kender ikke glæden ved at se ind i Jesus' ansigt før du har set ind i deres øjne.

Det er det hele værd. Han er helt uforståeligt og betagende smuk. Han er fantastisk, majestætisk, strålende og lysende. Det er mere end nok grund til at elske som Jesus—med alt hvad der er i os.

Kendra Golden
Life.Church Creative Media Team

Dag 12

Om denne plan

Love Like Jesus

Hvordan kan vi lære at leve som Jesus, hvis ikke vi elsker ham først? Læs om, hvordan Life.Church personalet bliver inspireret til at leve og elske som Jesus gjorde, via oplevelser og Skriften.

More

Vi vil gerne takke Life.Church for at stille denne læseplan til rådighed. For mere information, besøg venligst: http://www.life.church/