Opfyldte drømmeUddrag

Jeg troede aldrig, jeg ville blive enogtyve. Efter en lang historie med seksuelt misbrug, voldtægt og et liv i et kaotisk miljø forlod min mor mig alene i vores bande-styrede boligkvarter i en alder af tretten sammen med min otte-årige bror, så vi skulle klare os selv i tre måneder. I løbet af sommeren mødte jeg en ældre dreng, der tilbød os mad og beskyttelse. Forholdet blev voldeligt og udnyttende og førte mig til sidst ind i arbejde i sexindustrien som stripper. I bund og grund blev min kæreste min alfons, og mit liv var ude af kontrol. 

Gå ind i Jesus. 

I ham fandt jeg nåde, helbredelse og en vej til frihed. Jeg begyndte at drømme igen. Jeg drømte om en dag, hvor jeg ville have et hjem med et hvidt stakit og en grøn græsplæne med børnelegetøj spredt omkring. Jeg drømte om en intakt familie, hvor vi alle skulle have det samme efternavn. Min drøm repræsenterede sikkerhed og stabilitet - noget jeg ikke oplevede meget af i hele min barndom.

Jeg troede fejlagtigt, at hvis jeg gik i kirke om søndagen, læste de rigtige bøger og gjorde de rigtige ting, ville alle mine drømme blive realiseret, og jeg ville have en vis immunitet over for livets problemer. 

Inden for få år gik alt efter min plan. Jeg blev gift og fik en smuk baby og et hjem med en have. Livet var så godt, at jeg var jaloux på mig selv! 

Da jeg fandt ud af, at min mand havde haft affærer og i sidste ende ikke var villig til at kæmpe for vores ægteskab, følte jeg, at ethvert håb, jeg nogensinde havde haft for mit liv, blev knust. Det liv, jeg drømte om, faldt helt sammen. 

I sit digt, “Harlem”, stiller Langston Hughes et spørgsmål. “Hvad sker der med en udskudt drøm?”  

 “Tørrer den ud

      som en rosin i solen?

      Eller bliver betændt som et sår—

      og løber dernæst væk?”

Jeg tror, ​​at det der sker med vores drømme, når de udsættes, er uden for rækkevidde eller endda knuses, afhænger af drømmeren. Hvordan vi reagerer, vil afgøre, om vi kommer tættere på Guds drøm for vores liv eller længere væk fra det.

I kølvandet af min mands tilståelse stod jeg over for en beslutning…

Hvor skulle jeg sætte mit håb? Skulle jeg sætte mit håb i den drøm, jeg havde for mit liv? Eller ville jeg sætte håb i Gud?

Ifølge Bibelen gør udsat håb hjertet sygt, men håbet på Jesus er et anker for vores sjæl. Jeg kunne ikke ændre mine omstændigheder, så meget som jeg ville, men jeg kunne beslutte, hvordan jeg ville reagere på dem. 

Jeg opfordrer dig til at reflektere over følgende spørgsmål: Hvor er dit håb i dag? Er dit håb i drømmen for dit liv? Eller er dit håb i Drømmenes Giver?