Matthäus 8
8
Dit 8. Capitel.
1Diär hi van di Bârig diäl kâm, fölligt höm en hiil Kär Lid.
2En lukke hjir, en fülflötig Mensk kâm, en fääl höm tö Fut, en boad, en said: “Herr, wan dü wedt, da kjenst dü mi nog riin måke.”
3En Jesus strakt sin Hunđ üt, en rört him ön, en said: Ik wel-t dö, ud riin! En metjens waad hi van sin Fülflötigheid riin.
4En Jesus said tö höm: “Se diärfor tö, en siit-s tö Nemmen, mar gung /hen/, en wise di bi di Pröst, en åwere di Gåw, diär Moses befälen heed tö en Tjügnis aur jam.
5Da Jesus tö Kapernaum kâm, trat en Hauptman hen tö höm, en boad höm.
6En said: “Herr, min Knegt liidt ethüs krånk ön di Jigt, en heed vuul Wark.”
7Jesus said tö höm: “Ik wel kom, en höm sünd måke.”
8Di Haudman swåret en said: “Herr, ik sen ek wert; dat dü önder min Taak komst, mar spreek man jen Uurd, da ud min Knegt sünd.
9For ek sen uk man en Mensk, diär salw önder Befēl Staant, en hå Soldaten önder mi, en wan ik tö jen si: Gung hen, da geid hi. En tö en Üder: Kom hjårt, da komt hi. En tö min Knegt: dö dit, da däd hi-t.”
10Diär Jesus dit hjert, wundnert hi sik, en said tö dânen, diär höm eterfölgt: Wårelk, ik si ju: “Sa en Glow hå ik ön Israel ek fünden.”
11Mar ik si ju: “Diär wel Vulen kom van Oasten en van Wäästen, en me Abraham, Isaak en Jacob önt Hemmelrik set.
12Mar di Biärner, diär dit Hemmelrik tötågt wiär, skel di Düür weget, en /ja skel/ ütsmetten ud ön Pekjunkens, diär wel Hülin en Tedsnapperin wiis.
13En Jesus said tö di Haudman: “Gung hen! hat wederfart di, allik üs dü liiwt heest.”
14En di Knegt waad ön di salw Oogenblik weder sünđ.
15 # 8.15. Was hier als Vers 14 bezeichnet wird, gehört in Wirklichkeit noch zu Vers 13. Was hier als Vers 15 übersetzt ist, ist im Grundtext Vers 14. Den richtigen Vers 15 hat Clemens nicht übersetzt. Diär Jesus ön Hüs bi Petrus kam, saag hi sin Swigermoder ön di Koald üp Bääd lien.
16Diärt Halwjunken uden wiär, brågt ja vuul Besetenen tö höm; en hi fordreew di Geister me Gotts Uurd, en måket allerhand Krånken sünd van jår Sjugten.
17Omdat et /tö/ folling komt, wat döör Jesaias said uden wiär, wan hi sprakt: Hi heed üüs Swakheid üp sik nommen, en üüs Sjugten heed hi drain.
18Diär Jesus en hiil Kär Lid om höm saag, befoal hi aur tö di Aur üp di Üder Sid van di See tö fåren.
19Mar diär kam en Skreftgeliärter, di said tö höm: Meister, ik wel di fölge, hur dü hengeist.
20En Jesus said tö höm: “Di Fossen hå Höler, en di Vügler ön di Logt hå Nääster; mar di Menskenseen heed nöndt, om sin Haud diärüp tö lien.
21En Üder van sin Lirlings said tö höm: “Herr, dö mi Forlof, dat ik jest hengung, om min Våder tö begrewen.”
22Mar Jesus said tö höm: “Fölge dü mi, en let di Doaden jår Doaden begrew.”
23En hi stapt aur önt-t Skep, en sin Lirlings fölligt höm.
24En lukke hjir, diär kâm en Hemmelsweder, dat di See råset, sa slim, dat di Brekers#8.24 /(Wogen) aur-t Skep henging, en hi slöp.
25En di Liirlings ging hen tö höm, om höm tö wäken, en said: Herr, help üüs, of wü forsüp.
26Diär said hi tö jam: I hå en swak Gloow, hurom sen I sa bang? En hi stönd âp aurjend, trüwwet di Wind en di Seegang, diär waadt lük luwen.
27Mar di Mensken forwunđnert jam en said: “Wat foar en Man es dit, for Winđ en Weter harke höm jå!”
28Diär hi aur tö di Üder Eg van di See ön di Gergesener jår Lönd kam, lööp höm tau dössig Mensken, diär üt di Grewer kam /öntögen/, en sa bister wiär, dat-er Nemmen di Wei gung dört.
29En lukke hjir: Ja skriilt en said: “U Jesus, Gottes Seen, wat hå wi me di tö dön? Best dü diärtö kjemmen, om unk tö pinigin voar di Tid?”
30En diär wiär van firens en gurt Kär Söggen üp di Weide.
31Diär boad di Düweler höm en said: Wan dü üüs útdrīw wedt, da dö üüs Forlof, mung di Kär Söggen tö fåren.
32En hi said: “Laap man tö.” En ja lööp tö, en lööp mung di Kär Söggen. En lukke hjir, di Kär Söggen stört jam van di Aur me Kugelsfårt diäl ön di See en forsööp önt Weter.
33Da flögt di Swinhörder, en ging hen tö di Stad, en fortält Alles, hurdelling dit me di biid Dössigen gingen wiär.
34En lukke hjir, diär ging di hile Stad Jesus öntögen. En diär ja höm saag, boad ja höm, dat hi van jår Kant wik maat.
Translated by Peter Michael Clemens (1804-1870)