Известные библейские стихи из 1. Mosebog 15

Поделиться

Abram troede på Herren, og derfor blev han accepteret.

Senere talte Herren til Abram i et syn: „Vær ikke bange, Abram, for jeg er med dig, og jeg vil belønne dig rigeligt.”

Herren førte nu Abram udenfor og sagde: „Kig op mod himlen og prøv at tælle stjernerne. Dine efterkommere skal blive lige så talrige.”

Men Herren svarede: „Nej, han skal ikke være din arving. Det skal din egen søn!”

Da sagde Herren til Abram: „Dine efterkommere vil komme til at bo i et fremmed land som slaver, og de ville blive mishandlet i 400 år

„Men min Herre og min Gud,” udbrød Abram, „hvad skal jeg med din velsignelse, hvis jeg dør barnløs? Min tjener Eliezer kommer til at arve al min rigdom, for du har jo ikke givet mig en søn.”

Sådan bekræftede Herren den dag pagten med Abram. „Jeg giver dette land til dig og dine efterkommere,” sagde han, „lige fra grænsen til Egypten mod syd og op til Eufratfloden mod nord – hele det område

Fire generationer senere skal de vende tilbage til dette land. På det tidspunkt er amoritternes synd blevet så voldsom, at jeg må straffe dem.”