Johannes

Apostlenes Gerninger

Romerbrevet

1. & 2. Thessalonikerbrev

Hebræerbrevet

2. Korinterbrev

1. Korinterbrev

1. & 2. Timoteusbrev

Galaterbrevet

1, 2. og 3. Johannes' Brev

Bibelen på hverdagsdansk

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkLUK">
 <div class="chapter ch19" data-usfm="LUK.19">
 <div class="label">19</div><div class="s1">Zak&#230;us kommer til tro p&#229; Jesus</div><div class="m"> 1Jesus og hans f&#248;lge gik derefter ind i Jeriko. 2Her boede en rig mand ved navn Zak&#230;us, som var en h&#248;jtst&#229;ende skatteopkr&#230;ver for den romerske bes&#230;ttelsesmagt. 3Han var ivrig efter at f&#229; et glimt af Jesus, men han var ikke ret h&#248;j og kunne ikke se noget for de mange mennesker. 4Derfor l&#248;b han i forvejen og klatrede op i et morb&#230;rfigentr&#230; et sted, hvor Jesus helt sikkert ville komme forbi. 5Da Jesus n&#229;ede frem til tr&#230;et, kiggede han op og sagde: &#8222;Skynd dig at komme ned, Zak&#230;us! Gud vil, at jeg skal bes&#248;ge dig i dag.&#8221;</div><div class="p"> 6Zak&#230;us klatrede ned i en fart og inviterede glad Jesus med sig hjem til spisning, 7mens folk forarget mumlede: &#8222;Enhver ved da, at den mand er en stor synder, og nu g&#229;r Jesus med ham hjem!&#8221;</div><div class="p"> 8Under m&#229;ltidet rejste Zak&#230;us sig og sagde til Jesus: &#8222;Herre, jeg vil give halvdelen af, hvad jeg ejer, til de fattige, og hvis jeg har presset penge af nogen, s&#229; vil jeg give det firedobbelt tilbage.&#8221;</div><div class="p"> 9Da udbr&#248;d Jesus: &#8222;I dag er frelsen kommet til dette hjem, for denne mand har vist den samme tro som Abraham.#19,9 Ordret st&#229;r der, at han er en &#8222;s&#248;n af Abraham&#8221;. Det er en hebraisk talem&#229;de, som betyder, at han var som Abraham, og Abraham var netop kendt som &#8222;troens far&#8221;. Se ogs&#229; noterne til Luk. 3,8 og 13,16. 10Menneskes&#248;nnen er jo netop kommet for at ops&#248;ge og frelse de fortabte.&#8221;</div><div class="s1">Om betroede midler og dommen for ulydighed (Matt. 25,14&#8209;30)</div><div class="m"> 11Mens folk sad og lyttede, fortalte Jesus f&#248;lgende historie, fordi han var s&#229; t&#230;t p&#229; Jerusalem, og fordi mange ventede, at Gud snart ville oprette sit rige synligt p&#229; jorden:</div><div class="p"> 12&#8222;Der var en mand af kongelig sl&#230;gt, som var n&#248;dt til at rejse til et fjernt land for at f&#229; sin kongev&#230;rdighed bekr&#230;ftet. Derefter ville han s&#229; vende tilbage som konge. 13Inden han rejste, tilkaldte han ti af sine tjenere, betroede dem hver en sum penge og sagde: &#8218;Se, hvad I kan f&#229; ud af pengene, mens jeg er v&#230;k.&#8217;</div><div class="p"> 14Men en del af landets borgere hadede ham og sendte en delegation af sted med f&#248;lgende erkl&#230;ring: &#8218;Vi &#248;nsker ikke, at den mand skal regere over os.&#8217;</div><div class="p"> 15Manden blev alligevel indsat som konge, og da han vendte tilbage, sendte han bud efter de tjenere, som han havde betroet sine penge. Han ville se, hvad hver enkelt havde f&#229;et ud af dem.</div><div class="p"> 16Den f&#248;rste kunne afl&#230;gge rapport om, at han nu havde ti gange s&#229; meget, som han oprindelig havde f&#229;et. 17&#8218;Godt,&#8217; sagde kongen. &#8218;Du er en god og p&#229;lidelig tjener. Du har trofast forvaltet den smule, du fik. Derfor giver jeg dig ansvar for ti byer.&#8217;</div><div class="p"> 18Den n&#230;ste kunne fort&#230;lle, at hans penge var vokset til det femdobbelte. 19&#8218;Godt,&#8217; sagde hans herre. &#8218;Du f&#229;r ansvaret for fem byer.&#8217;</div><div class="p"> 20Den tredje mand afleverede f&#248;lgende rapport: &#8218;Her har du dine penge. Jeg har haft dem liggende godt gemt i et t&#248;rkl&#230;de. 21Jeg var nemlig bange for dig og turde ikke l&#248;be nogen risiko. Jeg ved jo, at du er en streng herre. Du indkasserer udbyttet fra andres arbejde, og du h&#248;ster, hvad du ikke selv har s&#229;et.&#8217; 22Kongen blev vred og sagde: &#8218;Du er en doven og d&#229;rlig arbejder! Jeg vil d&#248;mme dig ud fra dine egne ord: Du siger, jeg er en streng herre, og at jeg indkasserer udbyttet fra andres arbejde. 23Hvorfor satte du s&#229; ikke mine penge i banken? S&#229; havde jeg i det mindste f&#229;et renter af dem.&#8217;</div><div class="p"> 24Derp&#229; vendte kongen sig til de m&#230;nd, der stod omkring ham. &#8218;Tag pengene fra ham,&#8217; sagde han, &#8218;og giv dem til ham, der har f&#229;et det st&#248;rste udbytte.&#8217;</div><div class="p"> 25&#8218;Jamen, herre,&#8217; indvendte de, &#8218;han har da rigeligt allerede!&#8217;</div><div class="p"> 26Kongen svarede: &#8218;Det siger jeg jer: Alle, der g&#248;r brug af det, de har f&#229;et betroet, vil f&#229; mere, men de, der ikke g&#248;r brug af det, de har f&#229;et betroet, vil miste det, de fik. 27Lad nu mine fjender, dem, der ikke ville anerkende mig som konge, blive f&#248;rt ind og henrettet for mine &#248;jne.&#8217;&#8198;&#8221;</div><div class="s1">Messias&#700; indtog i Jerusalem (Matt. 21,1&#8209;9; Mark. 11,1&#8209;10; Joh. 12,12&#8209;19)</div><div class="m"> 28Efter opholdet hos Zak&#230;us fortsatte Jesus og hans f&#248;lge vandringen op mod Jerusalem. 29Da de var i n&#230;rheden af landsbyerne Betfage og Betania ved det bjerg, som hedder Olivenbjerget, kaldte han p&#229; to af sine disciple og sagde til dem: 30&#8222;G&#229; hen til den landsby, I ser foran jer. N&#229;r I kommer derhen, vil I finde et &#230;self&#248;l, der endnu ikke har v&#230;ret brugt som ridedyr. Det st&#229;r bundet, men I skal l&#248;se det og bringe det herhen. 31Hvis nogen sp&#248;rger jer, hvorfor I g&#248;r det, skal I bare sige: &#8218;Herren har brug for det.&#8217;&#8198;&#8221;</div><div class="p"> 32De gik s&#229; derhen og fandt &#230;self&#248;llet, n&#248;jagtigt som Jesus havde sagt. 33Da de var ved at l&#248;se f&#248;llet, kom ejerne. &#8222;Hvorfor l&#248;ser I f&#248;llet?&#8221; r&#229;bte de.</div><div class="p"> 34&#8222;Herren har brug for det,&#8221; svarede disciplene.</div><div class="p"> 35S&#229; fik de lov at tage f&#248;llet, og de f&#248;rte det til Jesus. De lagde deres kapper over ryggen p&#229; det og hjalp ham op.</div><div class="p"> 36Mens de gik af sted, bredte folk deres kapper ud p&#229; vejen foran Jesus, 37og da de n&#230;rmede sig det sted, hvor vejen begynder at g&#229; ned ad Olivenbjerget mod Jerusalem, begyndte hele f&#248;lget af disciple at r&#229;be h&#248;jt af gl&#230;de og lovprise Gud for alle de undere, de havde set ham g&#248;re. 38De r&#229;bte:</div><div class="q1">&#8222;Velsignet er den Konge, som nu kommer i Herrens navn!</div><div class="q1">Fred i Himlen,</div><div class="q2">og herlighed i det H&#248;jeste!&#8221;</div><div class="p"> 39Men nogle faris&#230;ere i folkem&#230;ngden sagde til Jesus: &#8222;Mester, sig dog til dine disciple, at de ikke m&#229; sige s&#229;dan noget!&#8221;</div><div class="p"> 40Jesus svarede: &#8222;Hvis de tier, vil stenene r&#229;be!&#8221;</div><div class="s1">Jesus gr&#230;der over Jerusalems vantro</div><div class="m"> 41Jesus var nu s&#229; t&#230;t p&#229; Jerusalem, at han kunne se ud over hele byen. Da brast han i gr&#229;d og sagde: 42&#8222;Gid du i dag kunne forst&#229;, hvad der f&#248;rer til fred. Men du kan ikke se det nu. 43Det varer ikke s&#229; l&#230;nge, f&#248;r dine fjender vil samle sig mod dig. De vil bygge en vold op omkring dig, omringe dig og presse imod dig fra alle sider. 44De vil j&#230;vne dig med jorden og knuse dine indbyggere, fordi du ikke greb chancen, da Gud kom til dig!&#8221;</div><div class="s1">Den sidste tempeludrensning (Matt. 21,12&#8209;17; Mark. 11,15&#8209;19)</div><div class="m"> 45Senere#19,45 Det er om mandagen, n&#230;ste dag. gik Jesus ind p&#229; tempelpladsen og begyndte at jage de handlende ud. 46Han r&#229;bte til dem: &#8222;Skriften siger: &#8218;Mit hus skal v&#230;re et b&#248;nnens hus,&#8217;#19,46 Es. 56,7. men I har gjort det til &#8218;et tilholdssted for r&#248;vere.&#8217;#19,46 Jer. 7,11.&#8221;</div><div class="p"> 47Hver dag underviste Jesus i templet, men ypperstepr&#230;sterne, de skriftl&#230;rde og de &#248;vrige j&#248;diske ledere spekulerede p&#229;, hvordan de kunne f&#229; ham sl&#229;et ihjel. 48Dog kunne de ikke finde nogen anledning til det, for folk stimlede sammen om ham og slugte hvert ord, han sagde.</div>
 </div>
 </div>
</div>

Bibelen på hverdagsdansk™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 Biblica, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.   The Bible in Everyday Danish™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 by Biblica, Inc. All rights reserved worldwide.   „Biblica”, „International Bible Society” og Biblica logoet er varemærker, som er registreret af Biblica, Inc, i USAs Patent and Trademark Office. Brugt med tilladelse.

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkLUK">
 <div class="chapter ch20" data-usfm="LUK.20">
 <div class="label">20</div><div class="s1">De j&#248;diske lederes u&#230;rlighed (Matt. 21,23&#8209;27; Mark. 11,27&#8209;33)</div><div class="m"> 1En dag, mens Jesus stod p&#229; tempelpladsen og underviste folk og fortalte om Guds rige, kom ypperstepr&#230;sterne og de skriftl&#230;rde sammen med nogle af de andre j&#248;diske ledere hen og konfronterede ham. 2&#8222;Fort&#230;l os, hvem der har givet dig lov til at g&#248;re det, du g&#248;r her i templet?&#8221; forlangte de.</div><div class="p"> 3&#8222;Lad mig f&#248;rst stille jer et sp&#248;rgsm&#229;l,&#8221; svarede Jesus. 4&#8222;Sig mig: Var Johannes D&#248;ber udsendt af Gud, eller var han ikke?&#8221;</div><div class="p"> 5De begyndte at dr&#248;fte det indbyrdes: &#8222;Hvis vi siger, at Johannes var sendt af Gud, s&#229; vil han sp&#248;rge, hvorfor vi ikke troede p&#229; ham. 6Og siger vi, at han ikke var sendt af Gud, s&#229; vil folket stene os, for de tror jo alle sammen, at Johannes var en profet.&#8221; 7Derfor svarede de: &#8222;Vi ved ikke, hvem der har sendt ham.&#8221;</div><div class="p"> 8&#8222;S&#229; vil jeg heller ikke fort&#230;lle jer, hvem der har givet mig lov til at g&#248;re, hvad jeg g&#248;r her!&#8221; sagde Jesus.</div><div class="s1">Jesus afsl&#248;rer de j&#248;diske lederes ondskab (Matt. 21,33&#8209;46; Mark. 12,1&#8209;12)</div><div class="m"> 9Jesus fortalte nu f&#248;lgende historie:</div><div class="p">&#8222;Der var en mand, som ville dyrke vindruer p&#229; sin mark. Han tilplantede marken og lejede den s&#229; ud til nogle forpagtere. Derefter rejste han til udlandet, hvor han slog sig ned i l&#230;ngere tid. 10Ved h&#248;sttid sendte han en af sine folk derhen for at f&#229; udleveret den del af drueh&#248;sten, der tilfaldt ham. Men forpagterne overfaldt ham og sendte ham tomh&#230;ndet tilbage. 11Derefter sendte ejeren en anden af sine folk af sted, men det samme gentog sig. Han blev sl&#229;et og h&#229;net og sendt bort uden at f&#229; noget. 12En tredje blev sendt af sted, men med samme resultat. De slog ham til blods og jog ham bort. 13S&#229; sagde ejeren til sig selv: &#8218;Hvad skal jeg g&#248;re? Jo, nu ved jeg det: Jeg vil sende min elskede s&#248;n. Ham m&#229; de da have respekt for!&#8217; 14Da forpagterne s&#229; s&#248;nnen, diskuterede de, hvad de nu skulle g&#248;re. &#8218;Det er ham, der skal arve det hele. Kom, lad os g&#248;re det af med ham, s&#229; vi kan f&#229; arven,&#8217; blev de enige om. 15Derp&#229; trak de ham uden for ving&#229;rden og slog ham ihjel.&#8221;</div><div class="p">&#8222;Hvad mon ving&#229;rdens ejer vil g&#248;re ved dem?&#8221; spurgte Jesus. 16&#8222;Han vil komme og g&#248;re det af med de onde forpagtere og leje sin vinmark ud til andre.&#8221;</div><div class="p">Da de omkringst&#229;ende h&#248;rte det, r&#229;bte de: &#8222;Gid det aldrig m&#229; ske!&#8221;</div><div class="p"> 17Jesus s&#229; p&#229; dem og fortsatte: &#8222;Jamen, hvad betyder det s&#229;, n&#229;r der st&#229;r i Skriften: &#8218;Den sten, bygmestrene kasserede, blev selve hj&#248;rnestenen.&#8217;#20,17 Sl. 118,22. 18Enhver, der snubler over den sten, vil sl&#229; sig ford&#230;rvet; men den, som stenen falder p&#229;, bliver knust!&#8221;</div><div class="p"> 19Derefter ville de skriftl&#230;rde og ypperstepr&#230;sterne gerne have arresteret Jesus med det samme, for de var godt klar over, at det var dem, han hentydede til. Men samtidig var de bange for, at der skulle blive uroligheder.</div><div class="s1">De j&#248;diske ledere s&#248;ger at fange Jesus i ord (Matt. 22,15&#8209;22; Mark. 12,13&#8209;17)</div><div class="m"> 20De j&#248;diske ledere holdt derefter skarpt &#248;je med Jesus, og de sendte spioner ud, som skulle foregive at v&#230;re gudfrygtige mennesker, der stillede &#230;rlige sp&#248;rgsm&#229;l. Men hensigten var at f&#229; ham til at sige noget, som de kunne anklage ham for over for de romerske myndigheder. 21Nogle af dem stillede Jesus f&#248;lgende sp&#248;rgsm&#229;l: &#8222;Mester, vi ved, at du taler og underviser om, hvad der er Guds vilje, og du snakker ikke folk efter munden. 22Sig os derfor: Skal vi betale skat til den romerske kejser eller ej?&#8221;</div><div class="p"> 23Men Jesus gennemskuede deres snedighed: 24&#8222;Vis mig en m&#248;nt!&#8221; sagde han. &#8222;Hvem er der billede af p&#229; m&#248;nten? Hvad er det for et navn, der er indridset i den?&#8221;</div><div class="p">&#8222;Det er kejserens navn og billede,&#8221; svarede de.</div><div class="p"> 25&#8222;Godt,&#8221; sagde Jesus, &#8222;s&#229; giv kejseren det, der er hans, og giv Gud det, der er hans!&#8221;#20,25 Da j&#248;derne vidste, at Gud har skabt mennesket i sit eget billede, og at Guds v&#230;sen er pr&#230;get i enhver af hans skabninger, forstod de, at Jesus dermed sagde, at de skulle overgive deres liv til Gud.</div><div class="p"> 26Det svar havde de ikke ventet. Det lykkedes dem alts&#229; ikke at f&#229; Jesus til at g&#229; i en f&#230;lde, mens der var vidner p&#229; det. Og s&#229; tav de.</div><div class="s1">Sadduk&#230;ernes sp&#248;rgsm&#229;l om genopstandelsen fra de d&#248;de (Matt. 22,23&#8209;33; Mark. 12,18&#8209;27)</div><div class="m"> 27Derefter kom der nogle sadduk&#230;ere, som jo p&#229;st&#229;r, at ingen kan genopst&#229; fra de d&#248;de. 28De stillede Jesus f&#248;lgende sp&#248;rgsm&#229;l: &#8222;Mester! Moses gav os jo den forordning, at hvis en mand d&#248;r barnl&#248;s, skal hans bror gifte sig med enken, s&#229; hun kan f&#229; en s&#248;n, der kan f&#248;re den d&#248;des sl&#230;gt videre. 29Nu var der syv br&#248;dre, og den &#230;ldste giftede sig, men d&#248;de barnl&#248;s. 30Den n&#230;st&#230;ldste bror giftede sig s&#229; med enken, men ogs&#229; han d&#248;de barnl&#248;s. Derefter giftede den tredje sig med hende. 31S&#229;dan gik det videre, indtil alle syv havde v&#230;ret gift med hende uden at efterlade sig b&#248;rn. 32Til sidst d&#248;de ogs&#229; konen. 33Hvem af br&#248;drene skal s&#229; v&#230;re hendes mand, n&#229;r de genopst&#229;r fra de d&#248;de? De har jo alle syv v&#230;ret gift med hende.&#8221;</div><div class="p"> 34Jesus svarede: &#8222;&#198;gteskab i jordisk forstand h&#248;rer denne verden til, 35-36men i den kommende verden f&#229;r menneskene et liv, der ligner englenes. De gifter sig ikke, og der er ingen, der d&#248;r. De, som er v&#230;rdige til at f&#229; del i genopstandelsen fra de d&#248;de, vil f&#229; et helt nyt liv som Guds b&#248;rn.</div><div class="p"> 37Men at de d&#248;de genopst&#229;r, det kan man se fra det afsnit i Skriften, hvor der st&#229;r om Moses og den br&#230;ndende tornebusk. Her omtales Gud som Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud. 38Men Gud er ikke de d&#248;des Gud. Han er Gud for dem, der lever. Derfor lever disse forf&#230;dre for Guds ansigt.&#8221;</div><div class="p"> 39&#8222;Godt svaret, mester!&#8221; udbr&#248;d nogle af de skriftl&#230;rde, 40og ingen vovede sig frem med flere sp&#248;rgsm&#229;l.</div><div class="s1">Messias som Davids s&#248;n (Matt. 22,41&#8209;46; Mark. 12,35&#8209;37)</div><div class="m"> 41-43Jesus stillede nu forsamlingen et sp&#248;rgsm&#229;l: &#8222;Hvordan kan Messias v&#230;re en s&#248;n#20,41&#8209;43 P&#229; hebraisk bruges &#8222;s&#248;n&#8221; ogs&#229; om en efterkommer. af Kong David, n&#229;r David selv kalder ham for herre? Han siger jo s&#229;dan i Salmernes Bog:</div><div class="q1">&#8218;Herren sagde til min herre:</div><div class="q1">S&#230;t dig ved min h&#248;jre side,</div><div class="q2">imens jeg overvinder dine fjender.&#8217;#20,41&#8209;43 Sl. 110,1.</div><div class="p"> 44N&#229;r David her kalder ham sin herre, hvordan kan han s&#229; samtidig v&#230;re hans s&#248;n?&#8221;</div><div class="s1">Jesus advarer imod de skriftl&#230;rdes hykleri (Matt. 23,1&#8209;12; Mark. 12,38&#8209;40)</div><div class="m"> 45Derefter sagde Jesus til sine disciple i m&#230;ngdens p&#229;h&#248;r: 46&#8222;Tag jer i agt for de skriftl&#230;rde! De elsker at g&#229; kl&#230;dt som fornemme og l&#230;rde m&#230;nd, og de nyder, at man hilser &#230;rb&#248;digt p&#229; dem, n&#229;r de g&#229;r gennem byens gader. De kappes om de fornemste pladser i synagogen, og de elsker at v&#230;re &#230;resg&#230;ster ved de fine middage. 47Men samtidig svindler de sig til enkers ejendom, og de fremsiger lange b&#248;nner for at se fromme ud. De vil f&#229; en h&#229;rd dom!&#8221;</div>
 </div>
 </div>
</div>

LukasevangelietUddrag

Skriften

Om denne plan

Relaterede Læseplaner