Ved årets begyndelseUddrag

"Lad os tage os af hinanden og opmuntre hinanden til at vise kærlighed og gøre godt. Lad os ikke forlade det kristne fællesskab, som nogle har for skik, men opmuntre hinanden til ikke at falde fra – især nu, hvor vi kan se, at tiden for hans genkomst nærmer sig." - Hebræerbrevet 10:24-25

I medgang og modgang

Har du nogensinde følt dig helt alene med din tro? Dagens tekst minder os om, at vi aldrig skal gå med tro og tvivl alene. Du er kaldet til at høre til i Guds familie, hvor du kan dele både glæder og bekymringer. Sammen bliver vores tro stærkere, og vi kan opdage nye sider af Gud.

Det står klart, at der blandt brevets modtagere var indtrådt en form for træthed over fællesskabet, hvilket resulterede i en individualiseret version af den kristne tro.

Fællesskabet var blevet et valgfrit tilvalg.

Henover det sidste år har jeg mistet begge mine forældre. De var gamle, ja, men de udgjorde alligevel et holdepunkt i det meste af min tilværelse. Nu ser livet anderledes ud. Det er lidt, som om to grundfarver i paletten er blevet fjernet, og alt, hvad der males herefter, ser anderledes ud. Selvom meget lidt i min dagligdag har ændret sig, er alt alligevel påvirket.

Værdifulde relationer

Relationer – herunder familie – er enormt værdifulde, men også skrøbelige. Hebræerbrevets forfatter forsøger at understrege, at vi ikke må tage let på relationerne. Troens relationer til vores kirkefamilie giver os nuancer i forståelsen af både glæder og sorger. Ganske vist kan du male et billede af dit liv uden de nuancer, som fællesskabet giver dig – men billedet vil mangle noget.

I en ny tid er det naturligt at tænke over vores mål og ønsker. I medgang er det let at føle sig stærk og uafhængig, beruset af drømme om fremgang og planer for fremtiden. Men både når modgangen rammer, hvor vi åbenlyst har brug for hinanden, og i tider, hvor vi bare har brug for opmuntring til at være den bedste version af os selv, mindes vi om at værdsætte fællesskabets nuancer.

Tænk på kirken som et familiefællesskab, hvor vi alle hører til på grund af “blodets bånd,” men hvor vi ikke nødvendigvis er lige tæt på alle. Det er en relation, som Gud har sat dig i, og nu har du et liv til at finde ud af hvorfor. Hvilken værdi ligger der mon i at høre til i både medgang og modgang, i både tro og tvivl, uden at falde ud af det gode selskab?

Når vi kommer sammen til gudstjeneste, er det ikke kun for at høre et budskab, men også for at opdage fællesskabets kraft sammen med andre troende. Det er i fællesskabet, vi oplever den styrke og opmuntring, som vi har brug for til at stå fast i troen på Guds kærlighed til mennesker.

Bøn: Himmelske Far, tak for dit fællesskab, og tak at du har kaldt mig ind i din familie. Hjælp mig med at være der med nærvær og ydmyghed både i medgang og modgang. Giv mig mod til at påskønne og åbne mit hjerte for nogle af dem, du dér har sendt på min vej. Amen.