Hymne: Nåde i din fortællingUddrag
Guds nåde
Hvordan kan en sang, der blev skrevet i 1772, leve videre i hundredevis af år? Hvordan kan ord om én mands oplevelse være relevante for vores liv i dag?
Måske fordi disse tekster taler til det grundlæggende behov, vi alle har: behovet for nåde. Måske fordi én mands fortælling også er vores: fortabt til fundet.
Det er disse grunde, der gør, at sangen Amazing Grace lever videre.
Mindre kendt er historien om manden bag disse berømte ord, skrevet i den engelske by Olney
Som ung bandede John Newton mere, end han bad. Han udnyttede mennesker i stedet for at elske dem. Han følte sig langt oftere håbløs end håbefuld. Som kaptajn på et slaveskib levede han langt væk fra Gud og havde forladt de kristne værdier, hans mor havde lært ham som dreng.
Med andre ord var Newton fortabt. Fuldstændig, totalt og uden tvivl fortabt. Men hans fortælling sluttede ikke der.
I 1748 styrede Newton sit skib gennem en voldsom storm. Han frygtede, at skibet og hele besætningen ville gå under i bølgerne, og at alt ville gå tabt – inklusive hans liv. Det var midt i denne storm, at Newton huskede den Gud, hans mor havde fortalt ham om. Han råbte til Gud og bad inderligt om at blive reddet fra at dø på havet og fra den mand, han var blevet.
Dette blev vendepunktet for Newton. Skibet nåede i sikkerhed, og han begyndte sit nye liv med Kristus. Det gamle var væk, og det nye begyndte.
Newton blev senere en af sin tids mest indflydelsesrige præster og spillede en vigtig rolle i afskaffelsen af slaveriet – den samme handel, han selv tidligere havde været en del af.
Gennem hele sit liv glemte Newton aldrig to ting: “Jeg er en stor synder, og Kristus er en stor frelser.” Newton vidste, at grunden til, at hans fortælling ændrede sig, var Guds nåde.
“For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af.” (Efeserne 2:8-9)
John Newton forlod denne verden for længe siden, men hans livshymne har ikke ændret sig.
—Guds Nåde
Guds Nåde! Den lyd er rar,
Som frelste et vrag som mig
Blev fundet, da jeg fortabt
var blind, men nu ser jeg
Skriften
Om denne plan
Du har sikkert allerede hørt ordet "nåde", men hvad betyder det egentlig? Hvordan kan Guds nåde redde og forandre vores liv? Læs mere om, hvordan denne fantastiske nåde møder os, hvor vi er, og skifter vores fortællinger.
More
Vi vil gerne takke Pulse Evangelism for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://pulse.org