Andet KorintherbrevUddrag

Andet Korintherbrev

DAG 9 AF 27

Uden slør

I dette afsnit af 2 Korintherbrev er "slør" et tema. Moses´ ansigt blev skjult af et slør, fordi han udstrålede Guds herlighed efter at have mødt Gud på Sinajs bjerg. Men udstrålingen aftog, og sløret kom i anden omgang til at skjule tabet af herlighed. Det står i modsætning til idealet for kristen tjeneste, som er at gå ærligt til værks (v 12). Der er et slør over oplæsningen af Det Gamle Testamente i synagogerne, fordi jøderne mangler nøglen, Kristus. Derfor fjernes forståelses-sløret over Det Gamle Testamente først, når det læses med troen på Jesus (v 14). Ja, sløret når helt ind i det enkelte menneskes hjerte, så Ordet ikke bliver taget imod i tro, når det høres (v 15). Der skal ske en "af-sløring" af ordets mening ved Helligåndens hjælp. Omvendelse til Jesus er, at sløret tages til side, så vi kan se ham klart og tro ham (v 16). Vi kan studere Bibelen nok så meget, men hvis ikke sløret over vores hjerter fjernes, bliver det ikke til en frelsende erkendelse men blot teoretisk viden.

For den, som har fået trukket sløret til side og ser Jesus klart i Bibelens ord, sker der en forvandling. Vi forvandles til det billede, vi ser. Det betyder, at vi kommer til at ligne Jesus mere. Ikke fysisk, men vores moralske og åndelige karakter bliver mere som ham. Gennem blikket på ham.

Refleksion: I hvilket "spejl" ser du bedst Jesu skønhed? (v 18).

Dag 8Dag 10

Om denne plan

Andet Korintherbrev

I dette brev lærer du Paulus at kende som både ydmyg og streng. Paulus slår fast, at han er apostel efter Guds vilje og taler på Herrens vegne. Han irettesætter menigheden for deres eftergivenhed over for falske forkyndere, og alligevel er brevet gennemsyret af en grundtone af kærlighed og glæde. Skrevet af Henrik Nymann Eriksen (1-5) og Christian Schøler-Holmgaard (6-13).

More

    
Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/