Andet KorintherbrevUddrag

Andet Korintherbrev

DAG 5 AF 27

Det er nok

Paulus omtaler en person i menigheden, som han tidligere har skrevet om. Han har tilsyneladende bedrøvet menigheden med sin adfærd, og de har straffet ham evt. ved at bortvise ham fra menighedens sammenkomster eller fra nadveren. Paulus skrev i sin tid, for at de skulle udvise lydighed mod Gud ved af afvise det, som er forkert (v 9). Der kan opstå situationer, hvor en menighed må gribe ind overfor en syndig praksis.

Men straffen er ikke hævn, tværtimod skal den hjælpe den pågældende til at komme tilbage på Guds vej. I det konkrete tilfælde mener Paulus, at det nu er tid til at ophæve de restriktioner, som menigheden har pålagt manden. Nu er det tid til tilgivelse og en ny begyndelse. Kærligheden skal råde. Vi møder i dette tilfælde en dobbelt fristelse, nemlig på den ene side slaphed over for synden. Derfor skrev Paulus til dem i første omgang (v 9). På den anden side uforsonlighed overfor synderen. Derfor skriver han, at det nu er tid til tilgivelse og kærlighed. Begge fristelser findes i kristne fællesskaber til alle tider.

Til slut appellerer Paulus til at tilgive ham, som har forbrudt sig. Ikke kun for hans skyld, men også for ikke selv at bedrages af Satan (v 11). Satan kan nemlig bruge uforsonlighed til at fremme sin sag.

Refleksion: Er der nogen, som du har brug for at tilgive?

Dag 4Dag 6

Om denne plan

Andet Korintherbrev

I dette brev lærer du Paulus at kende som både ydmyg og streng. Paulus slår fast, at han er apostel efter Guds vilje og taler på Herrens vegne. Han irettesætter menigheden for deres eftergivenhed over for falske forkyndere, og alligevel er brevet gennemsyret af en grundtone af kærlighed og glæde. Skrevet af Henrik Nymann Eriksen (1-5) og Christian Schøler-Holmgaard (6-13).

More

    
Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/