Andet PetersbrevUddrag

Andet Petersbrev

DAG 7 AF 7

Mist ikke fodfæstet

Mens vi venter på Jesu genkomst, skal vi være ivrige efter at stå lydefri for ham. Fuldkomne og syndfrie bliver vi først efter genkomsten, men vi kan stræbe efter det allerede nu. Peter gentager, at Jesu genkomst trækker ud, fordi flere skal frelses.

Peter nævner, at han i alt dette er på linje med Paulus, hvis breve de også har læst. Der er ganske vist ting i Paulus' breve, der er vanskelige at forstå. Vi kan more os lidt over den bemærkning, for med 2000 års afstand er Peters breve vist ikke lettere at forstå end Paulus'.

Allerede dengang var der åbenbart folk, som fordrejede Paulus' budskab. Tag jer i agt, at I ikke lader jer rive med af disse menneskers vildfarelse, så I mister fodfæstet, formaner Peter alvorligt.

Den sidste formaning er en understregning af det helt centrale: Bevar fodfæstet ved at vokse i nåde og erkendelse af vor Herre og frelser, Jesus Kristus.

Refleksion: Overvej, hvad det betyder i dit liv, at du skal vokse i nåde og erkendelse af Jesus Kristus, så du kan bevare fodfæstet?

_________

Vi håber, du har været glad for at læse Andet Peters Brev sammen med denne bibellæseplan. Den er hentet fra læseplanen BibelNøglen. Det er et kvartals hæfte med bibeltekster og forklaringer til hverdag.

Du kan bestille læseplanen BibelNøglen her. Så får du den tilsendt med posten fire gange om året, og du har en fast plan for din bibellæsning igennem hele året.

Dag 6

Om denne plan

Andet Petersbrev

Peter skriver formodentlig sit andet brev til kristne med hedensk baggrund. Han advarer dem mod falsk forkyndelse, som både moralsk og trosmæssigt er en fare for dem. Her bliver du opmuntret til at leve et helligt liv og blive stærk i troen. I dette brev kan du også lære om et at kristenhedens største problemer: hvorfor trækker det ud med Jesu genkomst. Skrevet af Jørgen Hedager Nielsen

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/