Andet PetersbrevUddrag

Andet Petersbrev

DAG 2 AF 7

Guds ord til os

Selv om vi kender Guds frelsesplan, trænger vi til igen og igen at blive mindet om de centrale dele af vores tro. Jesus profeterede om Peters død, så Peter er ved at forberede sig på, at hans tjeneste slutter. Derfor vil han sørge for, at de får mulighed for at genkalde sig det, han har sagt. Det gør han i sine breve, og det gør han ved at være et værdifuldt øjenvidne for Lukas, der skrev et evangelium og Apostlenes Gerninger. Peter fortalte blandt andet om forklarelsen på bjerget, hvor Gud Fader talte til sin søn.

Og så minder han om, at de jo også har Skriften. Vidnesbyrdene om, at Jesus er Guds søn, bekræfter profetierne. En lampe, der skinner et mørkt sted, er meget synlig. Lige så synlig bliver profetierne, hvis vi hører dem som Guds ord til os.

Det var Kristi ånd, Helligånden, der gav profeterne deres budskaber fra Gud. De var første led i Guds kommunikation til os. Sidste led er os, der nu læser Skriften. Men ligesom profeterne var drevet af Ånden, sådan kan vi kun tyde profetierne, hvis Helligånden åbner dem for os.

Refleksion: Der er ikke forskel på troværdigheden af profetier, øjenvidneberetninger, Jesu undervisning og apostlenes lære. Det er alt sammen Guds ord til os.

Dag 1Dag 3

Om denne plan

Andet Petersbrev

Peter skriver formodentlig sit andet brev til kristne med hedensk baggrund. Han advarer dem mod falsk forkyndelse, som både moralsk og trosmæssigt er en fare for dem. Her bliver du opmuntret til at leve et helligt liv og blive stærk i troen. I dette brev kan du også lære om et at kristenhedens største problemer: hvorfor trækker det ud med Jesu genkomst. Skrevet af Jørgen Hedager Nielsen

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/