Anden Mosebog 1-34Uddrag

Anden Mosebog 1-34

DAG 30 AF 52

Indenadslære!

De 10 bud lyder som rene forbud og påbud. Men ofte glemmer vi, at de begynder med, at Gud er befrieren (20,2)! Gud giver altid, før han kræver. For den, der aldrig har prøvet at lære noget udenad, lyder det svært, at lære de 10 bud udenad. Men det er let nok at lære ordene. Anderledes dybt og udfordrende er det at holde dem – og lære dem indenad! En har sagt, at det lyder for mange som let nok at sige: "Jeg har ikke slået ihjel" – men har du aldrig slået tiden ihjel eller dræbt nogens glæde? Og har du også forhindret nogens død ved fx at give katastrofehjælp? For buddene har et positivt sigte: Buddet om ikke at stjæle, siger Luther, kan du først, når du har lært at give!

Refleksion: Førhen var der megen udenadslære i skolen: kongerækker, tabeller, de 10 bud osv. Det blev senere anset for ubrugeligt. Særligt, hvis det var gold udenadslære. Men hvis det også er blevet til indenadslære, så man arbejder med, hvad det betyder, det, man har lært udenad, så giver det mening.

Info: I Anden Mosebog kaldes det ikke "De 10 bud", men det gør de i 5 Mos 4,13 og 10,4. Inddelingen i 10 bud er omdiskuteret. Lutherske kristne inddeler dem typisk i 2 tavler: 1. tavle, bud 1-4 (20,1-12): om dem, der er over dig: Gud og forældre; 2. tavle, bud 5-10 (20,13-17): om forholdet til næsten. Ved opdeling, kan det synes kunstigt, at vers 17 opdeles som 2 bud, mens vers 4-6 forstås som en uddybning af vers 2-3 (det 1. bud).

Dag 29Dag 31

Om denne plan

Anden Mosebog 1-34

I 2. Mos bog er du med til en formidabel redningsaktion af hele det israelitiske folk. Gud fører dem ud af fangeskabet i Egypten. Moses er høvdingen. Gud er frelseren. Begge to får du et indgående kendskab til i denne bog. Skrevet af Hakon Christensen (1-10), Reidar Puggaard Poulsen (11-14), Erik Holmgaard (15-20), Per Ladekjær (21-27) og Ebbe Kaas (28-34).

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/