Første KorintherbrevUddrag

Fælles med Gud

Gud eller afguder. Her står valget. Når en kristen går til nadver, giver det fællesskab med Kristus – og med andre kristne, der også deltager i nadveren. Som det brød, vi spiser til morgenmad, bliver en del af os, sådan bliver Kristus en del af os. Han forener sig med os. Vi tager imod. Derfor er nadveren ikke bare et mindemåltid. Her er den korsfæstede Kristus selv nærværende. Han kommer til os. Det er ikke en symbolhandling, for et symbol giver ikke fællesskab. Fællesskabet er med den nærværende levende Kristus.

Den kristne kan så ikke opsøge fællesskab med den åndelige verden uden for Kristus. Der er en usynlig åndelig verden, hvor dæmonerne hersker. Den, der vil være fælles med Gud, kan ikke samtidig have med den dæmoniske verden at gøre (v 21).

Det er enten-eller. I nadveren bliver den kristne ét med Kristus. Det er et kærlighedens fællesskab. Det vil være utroskab mod Gud at opsøge den dæmoniske verden. Paulus er meget tydelig her: Bliv i fællesskabet med Kristus. Sig nej til alt andet, som ikke har med Kristus at gøre.

Refleksion: Når du går til nadver, kan du se for dig den korsfæstede Kristus, som giver alt for dig og den opstandne Kristus, som gør sig til ét med dig.

Info: ”Hvor syndernes forladelse er, dér er der også liv og salighed” (Se Luthers Lille katekismus)