Johannesbrevene 1 - 2 og 3Uddrag

To familier

Der går en usynlig skillelinje ned gennem menneskeheden på denne jord. På overfladen kan alt se pænt og ens ud. Alligevel er der et evigt skel, der deler os i to familier.

Johannes har tidligere i sit brev mere en antydet det ved sin klare tale om lys og mørke, sandhed og løgn, elske eller hade sin broder, elske verden eller gøre Guds vilje.

Der ligger en rystende alvor i dette, når Johannes nu bliver meget direkte. Enten er vi født af Gud og kaldes ”Guds børn”, eller også er vi ”Djævelens børn”. Der er ingen blød mellemvej.

Men hvordan bliver vi en del af Guds familie? Det skyldes ikke nogen kvalitet hos os, lige så lidt som et spædbarn heller ikke har gjort sig fortjent til at blive født (v 9).

Nøglen gives os i vers 1. Det skyldes alene den store kærlighed, Faderen har vist os. Den kærlighed, Johannes taler om her, hedder Jesus. Han blev af Gud gjort til ”et sonoffer for vore synder” (1 Joh 2,2). Deri består den kærlighed, som Faderen har vist os (1 Joh 4,9-10).

”Se”, sådan begynder vers 1. Her er virkelig noget at forundres over og takke for. Når troen griber om Guds kærlighed i tak og tilbedelse, da er vi blevet en del af Guds familie. Alt skyldes Jesus.

Men vi er ikke ved målet endnu. En dag vil Jesus blive åbenbaret igen (v 2). Vi har ikke fået nogen dato – men håbet er fast og sikkert. Jesus kommer igen, og alle Guds børn skal se ham og blive, som han er.