Johannesbrevene 1 - 2 og 3Uddrag
Hvilestedet
Måske kender du til, at dit hjerte fordømmer dig. Du elsker ikke, som du burde. Guds standard for den kærlighed, vi skal elske vores brødre og søstre med, kan du slet ikke leve op til. Så kan samvittigheden godt blive som en barsk stemme. Den sender den ene anklagende påmindelse afsted efter den anden om, at du ikke er en særlig god kristen. Bønnen mister frimodighed. Den bliver sporadisk og uden lidenskab. Det bliver vanskeligt at finde hvile i kristenlivet.
Ind i denne situation rækker Gud os her en stærk trøst. Gud er større end vort hjerte, og han kender alle ting. Prøv lige at standse op – hvad går gennem dig, når du hører, at Gud kender alt om dig?
I første omgang kan det virke skræmmende. Men i næste omgang er det jo et fantastisk evangelium. Han kender alt – og han har ikke vendt ryggen til os. Tværtimod, han elsker os stadig.
Gud er mildere imod os, end vi selv er. Han siger det ligeud: ”Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus” (Rom 8,1). Her er ro for et uroligt hjerte.
Bemærk, at Guds bud på bundlinjen er, at vi skal tro på Jesus. Som en følge af det skal vi også elske hinanden. Først modtager vi Guds kærlighed i Jesus Kristus, og så praktiserer vi denne kærlighed i forhold til andre mennesker. Dét er at leve med Ånden som motor i ens liv.
Om denne plan
For apostlen Johannes var fællesskabet med Gud igennem Jesus Kristus det helt store håb i livet. Sandheden, lyset, kærligheden findes her, i modsætning til løgnen, mørket og hadet i denne verden. Her kan du læse dig til vished om, at du er frelst. Og find ind i glæde ved at elske dine medmennesker helt lavpraktisk i hverdagen. Af Hakon Christensen, landsleder Bibellæser-Ringen
More
Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/