Johannesbrevene 1 - 2 og 3Uddrag

Johannesbrevene 1 - 2 og 3

DAG 15 AF 18

Hvem er Jesus?

Det kan virke som en højtravende teologisk diskussion, vi møder her. Men for Johannes handler det ikke om at vinde i en spidsfindig diskussion. Det handler om, hvem Jesus er og dermed hele frelsen og det evige liv (v 12).

At Jesus kom med vandet og blodet, er et vanskeligt udtryk. Jeg hælder til den forståelse, at vandet henviser til Jesu dåb og blodet til Jesu død på korset. Ud fra denne forståelse tager Johannes her et opgør med den vranglære, at Jesu guddommelighed først blev forenet med mennesket Jesus ved dåben. Og at den forlod ham lige før, han døde. En gud, der dør på et kors, kunne man ikke acceptere. Det var bare mennesket Jesus, der hang på korset.

Nej, siger Johannes. Det var Jesus Kristus, Gud og menneske, som blev født i Betlehem og senere døbt i Jordanfloden, og som døde på Golgatahøjen lidt uden for Jerusalem (se 1 Joh 4,2). Det er ubegribeligt for tanken.

Johannes afviser dermed også den moderne tanke om, at Jesus kun er et forbillede, en stor personlighed, en helteskikkelse.

Hvad betyder det, at den, der ikke tror på det vidnesbyrd, Gud har aflagt om hans søn, har gjort Gud til en løgner (v 10)? Hvor meget står på spil her?

Hvor har vi brug for, at Åndens vidnesbyrd om, hvem Jesus er, tales ind i vore liv. Det sker gennem Bibelens ord, dåbens vand og nadverens brød og vin.

Dag 14Dag 16

Om denne plan

Johannesbrevene 1 - 2 og 3

For apostlen Johannes var fællesskabet med Gud igennem Jesus Kristus det helt store håb i livet. Sandheden, lyset, kærligheden findes her, i modsætning til løgnen, mørket og hadet i denne verden. Her kan du læse dig til vished om, at du er frelst. Og find ind i glæde ved at elske dine medmennesker helt lavpraktisk i hverdagen. Af Hakon Christensen, landsleder Bibellæser-Ringen

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/