Ruths BogUddrag

Ruths Bog

DAG 6 AF 7

Løser for mig

Jeg spurgte i sidste afsnit, om Boaz minder dig om en anden. Er du kommet i tanke om nogen? Personligt tænker jeg på Jesus. Han er min løser.

Noget af det, jeg er kommet til at holde af ved Ruths Bog, er, at jo mere jeg forstår, hvad det betød for Ruth og No’omi, at Boaz var deres løser, jo mere forstår jeg, hvad det betyder for mig, at Jesus er min.

Jeg har en gæld, som er ubetalelig. Jeg er ikke i økonomisk nød, sådan som Ruth og No’omi var, men jeg er i det, man kalder åndelig nød. Dvs. jeg har syndet, og løsesummen for den synd kan jeg ikke betale. Men som Boaz løste Ruth, sådan har Jesus løst mig fra min gæld ved at dø og opstå.

Mit navn og min slægt er ikke skrevet ud af historien, sådan som det var tilfældet for Ruth og No’omi. Men uden Jesus er mit navn skrevet ud af himlen.

Sådan som Boaz genindskrev Elimeleks slægt i historien, sådan bliver mit navn skrevet ind i himlen pga. Jesus. Og så må jeg leve evigt sammen med ham.

Ligesom Boaz beskyttede og sørgede for Ruth, da hun søgte tilflugt hos ham, sådan beskytter Gud mig, når jeg kommer til ham.

Til overvejelse: Kender du Jesus, som gerne vil løse dig, og vil du lade dig løse? Vil du lade Jesus betale din gæld?

Dag 5Dag 7

Om denne plan

Ruths Bog

Ruths Bog er en fantastisk fortælling om den moabittiske kvinde Ruth. En ypperlig skildring af trofast kærlighed og gudsfrygt. Vi møder også 'løseren' Boaz, og med hans møde med Ruth og senere ægteskab, peger bogen frem mod Jesus flere hundrede år før han træder sine første skridt på jorden. Dermed er det dybest set Guds trofaste kærlighed som bogen vil afsløre for os. Skrevet af: Louise Høgild

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/