Ruths BogUddrag
Stranger danger
Ruth fortsætter sin trofasthed og sørger for mad til sig selv og No’omi.
En lille reference til 3 Mos 19,9-10 er på sin plads her. Når man høster sin mark, må man ikke høste alt, men man skal lade noget være tilbage til den, som trænger. Gud tager sig også af dem, som ingenting har.
Nu er der imidlertid den finte, at Ruth ikke er en almindelig israelit i nød. Hun er moabit. Hun er ikke bare ligesom en svensker, der jo dybest set ligner os danskere ret meget. Nej, Ruth er snarere en af dem, vi har fordomme om. Hun er en af dem, vi - hvis vi skal være ærlige - godt kunne have mistænkt for at være involveret i bandekriminalitet. Hun klæder sig anderledes, og hun kan måske heller ikke sproget.
Vi ved ikke, om hun har været på andre marker, hvor hun er blevet dårligt behandlet, inden hun når til Boaz’ mark. Men vi ved, at hun når til Boaz’ mark. Boaz, som hjælper langt udover det, som var forventet af ham. Boaz som sørger for, at Ruth ikke bliver generet, at hun får noget at spise og drikke, og at hun kan samle flere aks, end hun havde turde håbe på.
Til overvejelse: Hvem har du fordomme overfor, og hvad gør du for alligevel at vise dem omsorg?
Om denne plan
Ruths Bog er en fantastisk fortælling om den moabittiske kvinde Ruth. En ypperlig skildring af trofast kærlighed og gudsfrygt. Vi møder også 'løseren' Boaz, og med hans møde med Ruth og senere ægteskab, peger bogen frem mod Jesus flere hundrede år før han træder sine første skridt på jorden. Dermed er det dybest set Guds trofaste kærlighed som bogen vil afsløre for os. Skrevet af: Louise Høgild
More
Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/