Salme 119Uddrag

Sand frihed

Mange har den opfattelse, at Guds ord og menneskets frihed er hinandens fjender. Et eksempel kunne være abort. Guds ord siger, at livet begynder ved undfangelsen, og at menneskelivet er ukrænkeligt.”Du må ikke begå drab”, siger det 5. bud (1 Mos 20,13). Men det opleves i dag som en begrænsning af moderens frihed til selv at vælge sit livsindhold. Det er der mange, der ikke vil acceptere, og Guds ord opfattes derfor som frihedens modstander. Denne holdning sniger sig nemt ind på mange områder af livet. Vi siger: ”Jeg ønsker frihed. Jeg ønsker at kunne gøre lige, hvad jeg har lyst til. Jeg vil leve på min egen måde”­­ – og så synger vi frejdigt med Pinocchio: ”Der er ingen bånd, der binder mig”.

Men hvad er frihed? Bibelen er ganske klar. Den værste form for slaveri er at været kontrolleret af sine egne impulser og tilbøjeligheder (Matt 5,18-19; Rom 6,16ff). Guds lov og menneskets frihed går hånd i hånd. V45 gør det klart:” Jeg vil vandre i åbent land, for jeg søger dig forordninger.”

Dette er sandt i alle områder af livet. Når det gælder penge, tøj, kærlighed, sex, magt osv. Det er lidt som et trafiklys. Hvis vi adlyder den røde farve, så giver det os frihed til at færdes trygt og sikkert på gader og stræder, selvom det godt nok kan opleves som en begrænsning i første omgang.

Derfor overgiver salmisten sit liv til Guds lov (v44). Derfor vidner han for andre, selv konger, om Guds formaninger uden at være flov, selvom han blev latterliggjort (v42). For han har erfaret friheden i at være bundet til Guds ord.

Bøn: Herre giv mig mod og lyst til at følge dine bud. Før mig ud i det åbne land, som salmisten vandrede i (v45).