Salme 119Uddrag

Guds retfærdighed

Jesu navn er ikke nævnt en eneste gang i Salme 119. Men han er over alt, så sandt som han er uadskillelig forenet med Guds ord (Joh 1,1). I v40 peger salmisten peger med profetisk klarhed og præcision på den kommende Messias. Han vidste ikke det, vi ved i dag, hvor vi har hele Det Gamle og hele Det Nye Testamente som bagtæppe. Alligevel peger han frem mod Jesus.

Hvad kan holde en fortabt synder i live i evighed? Overholdelse af de 10 bud? Nej – ingen fromhed af nogen art kan give liv til en dødsmærket synder. Men det kan Guds retfærdighed.”Hold mig i live i din retfærdighed!” Heri havde salmisten alt sit håb. Ikke i sin egen godhed. Ikke i sine egne gode gerninger – ikke engang i sin bibellæsning. Alt hans håb var knyttet til det, han over for Gud kalder ”din retfærdighed”. Det er Jesus. Det Nye Testamente bruger netop dette udtryk om Jesus:

”Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham.” (2 Kor 5,21).

”Men nu er Guds retfærdighed åbenbaret uden lov, bevidnet af loven og profeterne, Guds retfærdighed ved tro på Jesus Kristus for alle, som tror.” (Rom 3,21-22)

Jesus er Bibelens kerne og stjerne. Alt i Det Gamle Testamente peger frem mod ham, som skulle blive Guds retfærdighed, og dermed hele menneskeslægtens håb. Ved sin død på korset betalte Jesus fuld godtgørelse for alle vore synder. Gud er forsonet. Det vil sige: der er ikke noget mellemværende tilbage imellem Gud og hans elskede skabning.

Lad bønnen leve i dit hjerte: Herre,”hold mig i live i din retfærdighed!”