BørnebiblenUddrag

Børnebiblen

DAG 6 AF 7

Da Jesus levede på jorden, fortalte han sine disciple om Himlen. Han kaldte det "min Faders hus" og sagde, at der er mange boliger. Himlen er større og smukkere end noget hjem på jorden.

Jesus sagde: "Jeg er på vej hen for at gøre alt klar til, at I kommer. Når alt er parat, kommer jeg tilbage for at hente jer." Jesus gik op til Himlen, efter at han genopstod fra de døde. Jesus steg op, mens hans disciple så på, og han forsvandt i en sky.

Siden da har kristne husket Jesus' løfte om at komme tilbage og hente dem. Jesus sagde, at han ville vende pludseligt tilbage, når det mindst forventedes. Men hvad med kristne der dør, før han kommer? Bibelen siger, at de går direkte til Jesus for at være med ham. Hvis vi forlader vores jordiske krop, går vi hjem til Gud.

Åbenbaringen, den sidste bog i Bibelen, fortæller os, hvor vidunderlig Himlen er. Det mest vidunderlige er, at Himlen på en helt speciel måde er Guds hjem. Gud er overalt, men hans trone er i Himlen.

Engle og andre himmelske væsner tilbeder Gud i Himlen. Sådan gør alle Guds folk, der er døde og gået til Himlen. De synger særlige sange, hvor de priser Gud.

Her er nogle ord fra en sang, de synger: "Du er værdig for du løskøbte mennesker fra alle sprog og folkeslag, for at de kunne tilhøre Gud. Du har gjort dem til præster og konger for vores Gud." (Åb. 5:9)

De allersidste sider i Bibelen beskriver Himlen som "Det Nye Jerusalem". Det er meget, meget stort og har en høj mur udenfor. Muren er af jaspissten, klar som krystal. Juveler og ædelsten dækker murens fundament, glimtende med smukke farver. Hver af byens porte er lavet af en enkelt gigantisk perle!

De store perleporte er aldrig lukket. Lad os gå ind og kigge rundt . . WOW! Himlen er endnu smukkere indvendigt. Byen er lavet af rent guld, som gennemsigtigt glas. Selv gaden er lavet af guld.

En smuk, klar flod af livets vand strømmer ud fra Guds trone. På begge sider af floden er livets træ, som først blev fundet i Edens Have. Dette træ er meget specielt. Det bærer tolv forskellige slags frugter, en forskellig slags hver måned. Og bladene i livets træ er beregnet til at helbrede nationerne.

Himlen har ikke brug for solen eller månen til at give lys. Guds egen herlighed fylder den med vidunderligt lys. Der bliver aldrig nat der.

Selv dyrene i Himlen er forskellige. De er alle tamme og venlige. Ulve og lam græsser sammen. Selv mægtige løver spiser halm ligesom oksen. Herren siger: "De skal ikke skade nogen eller ødelægge noget på hele mit hellige bjerg."

Når vi ser os omkring, bemærker vi, at der er ting, som ikke findes i Himlen. Der høres aldrig nogen vrede ord. Ingen slås eller er selviske.

Der er ingen låse på dørene, for der er ingen tyve i Himlen. Der er ingen løgnere, mordere, troldmænd eller andre onde mennesker. Der er ingen synd af nogen art i Himlen.

I Himlen hos Gud er der ikke flere tårer. Guds folk græder af og til på grund af store sorger, som de oplever i livet på jorden. I Himlen vil Gud borttørre alle tårer.

Der er heller ingen død i Himlen. Guds folk vil for evigt være med Herren. Der er ikke mere sorg, ikke mere gråd, ingen smerter. Ingen sygdom, ingen afsked, ingen begravelser. Alle i Himlen er glade for evigt hos Gud.

Det bedste er, at Himlen er for drenge og piger (og også voksne), som har troet på Jesus Kristus som deres Frelser og har adlydet ham som deres Herre.

I Himlen er der en bog, der hedder Livets Bog hos Lammet. Det er fyldt med navne på mennesker. Ved du, hvis navne er skrevet der? Alle dem, der tror på Jesus. Er dit navn med?

Bibelens sidste ord om Himlen er en vidunderlig invitation. Ånden og bruden siger: "Kom!" Lad dem, der hører dette, sige: "Kom!" De, som er tørstige, må komme. Enhver, som ønsker det, kan drikke så meget, de vil, af det livgivende vand.

Slut

Dag 5Dag 7

Om denne plan

Børnebiblen

Hvordan begyndte det hele? Hvor kom vi fra? Hvorfor er der så meget elendighed i verden? Er der noget håb? Er der liv efter døden? Find svarene, når du læser denne sande historie i verden.

More

Vi vil gerne takke Bible for Children, Inc. for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://www.bibleforchildren.org/languages/danish/stories.php