Udforsk det episke tempel i Jerusalem

Giv Gud førstepladsen

Ezekiels bog

Du HAR en bøn!

Din bedste investering!

Lev et formålsfyldt liv!

Håb

Hvordan var Jesus?

Andet Korintherbrev

Lev med styrke og mod!

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkEXO">
 <div class="chapter ch19" data-usfm="EXO.19">
 <div class="label">19</div><div class="s1">Folket ankommer til Guds bjerg</div><div class="m"> 1N&#248;jagtigt to m&#229;neder efter at israelitterne havde forladt Egypten, ankom de til Sinai&#248;rkenen. 2De havde flyttet lejren fra Refidim og var nu kommet til Sinai&#248;rkenen, hvor de slog lejr t&#230;t ved bjerget.#19,2 Da bjerget ikke her er navngivet, m&#229; det v&#230;re l&#230;seren bekendt. Der er n&#230;ppe tvivl om, at det er &#8222;Guds bjerg&#8221;, som Moses fik besked p&#229; at vende tilbage til efter udfrielsen af Egypten, jf. 2.Mos. 3,12. Bjerget hedder Horeb, som betyder &#8222;t&#248;rt omr&#229;de, &#248;rken&#8221; og bliver ogs&#229; ben&#230;vnt Sinaibjerget, da det ligger i Sinai&#248;rkenen. Noget tyder p&#229;, at Sinai&#248;rkenen l&#229; i Midjans land og ikke p&#229; det, der nu kaldes Sinaihalv&#248;en. 3Moses gik op ad bjerget for at m&#248;des med Gud, og Herren r&#229;bte til Moses fra bjergets top:</div><div class="p">&#8222;Sig til israelitterne, Jakobs efterkommere: 4&#8218;I har set, hvad jeg gjorde mod egypterne, og hvordan jeg bar jer p&#229; &#248;rnevinger og bragte jer hertil. 5Hvis I vil adlyde mig og overholde jeres del af pagten, vil jeg udv&#230;lge jer blandt alle folkeslagene til at v&#230;re mit eget folk, for hele jorden tilh&#248;rer mig. 6I skal v&#230;re et s&#230;rligt folk, et folk, der adlyder mig som jeres konge og tilbeder mig som jeres Gud.&#8217; S&#229;dan skal du sige til israelitterne.&#8221;</div><div class="p"> 7Da Moses kom ned fra bjerget, kaldte han folkets ledere sammen og fortalte dem, hvad Herren havde sagt. 8Alle som &#233;n svarede de: &#8222;Vi vil n&#248;je f&#248;lge Herrens befalinger og g&#248;re alt, hvad han siger.&#8221; Moses gik s&#229; tilbage til Herren med deres svar. 9Da sagde Herren: &#8222;Jeg vil komme til dig i en t&#230;t sky, s&#229; folket kan h&#248;re mig tale til dig, og s&#229; de for fremtiden vil have fuld tillid til dig.&#8221; Da Moses fortalte Herren, hvad folket havde sagt, sagde Herren: 10&#8222;G&#229; ned til folket og lad dem hellige sig i dag og i morgen og vaske deres t&#248;j. 11De skal holde sig parat til i overmorgen, for da vil jeg stige ned p&#229; Sinaibjerget for &#248;jnene af dem. 12Du skal ogs&#229; lave afsp&#230;rringer omkring bjerget og advare dem om, at de ikke m&#229; g&#229; op ad bjerget. De m&#229; ikke engang r&#248;re ved foden af bjerget. Enhver, der r&#248;rer bjerget, er d&#248;dsens. 13Hvad enten det drejer sig om mennesker eller dyr, s&#229; skal de straks stenes eller skydes med pile, for ingen m&#229; r&#248;re ved dem. Folket m&#229; holde sig p&#229; afstand af bjerget, indtil de h&#248;rer en langtrukken lyd som fra et v&#230;dderhorn. Derefter skal de samles ved foden af bjerget.#19,13 En anden mulig overs&#230;ttelse: &#8222;N&#229;r v&#230;dderhornet lyder, skal de g&#229; op ad bjerget.&#8221; &#8221;</div><div class="p"> 14S&#229; gik Moses tilbage til folket og fortalte dem, at de skulle vaske b&#229;de sig selv og deres t&#248;j. 15&#8222;G&#248;r jer parat!&#8221; sagde han, &#8222;for om to dage vil Herren &#229;benbare sin herlighed. Indtil da m&#229; I ogs&#229; give afkald p&#229; seksuelt samv&#230;r.&#8221;</div><div class="p"> 16Om morgenen p&#229; den tredje dag#19,16 &#8222;P&#229; den tredje dag&#8221; er det samme som &#8222;to dage efter&#8221;. kom et voldsomt uvejr med lyn og torden. En t&#230;t sky s&#230;nkede sig over bjerget, og der h&#248;rtes en h&#248;j og langtrukken lyd som fra et v&#230;dderhorn, s&#229; alle i lejren sk&#230;lvede. 17Da f&#248;rte Moses folket ud af lejren for at m&#248;de Gud, og de stillede sig op ved bjergets fod. 18Sinaibjerget var indhyllet i r&#248;g, fordi Herren var ved at stige ned p&#229; bjerget som en flammende ild, og r&#248;gen steg til vejrs som r&#248;gen fra en smelteovn. Hele bjerget rystedes af voldsomme jordsk&#230;lv, 19mens lyden fra v&#230;dderhornet voksede i styrke. S&#229; talte Moses, og Gud tordnede sit svar tilbage, s&#229; alle kunne h&#248;re det. 20Da Herren var n&#229;et ned til toppen af Sinaibjerget, kaldte han Moses op til sig. Og Moses gik op til Gud.</div><div class="p"> 21Herren sagde til Moses: &#8222;G&#229; ned og advar folket, s&#229; de ikke bryder igennem afsp&#230;rringen. De m&#229; ikke komme herop for at se mig, og hvis nogen g&#248;r det, vil de d&#248;. 22Selv pr&#230;sterne, som er vant til at komme i min n&#230;rhed, skal jo gennemg&#229; renselsesritualerne og hellige sig, for at jeg ikke skal tilintetg&#248;re dem.&#8221;</div><div class="p"> 23&#8222;Jamen, folket vil ikke komme op p&#229; bjerget,&#8221; indvendte Moses. &#8222;Du har jo sagt, de ikke m&#229;! Du befalede mig at afsp&#230;rre bjerget som forbudt omr&#229;de.&#8221;</div><div class="p"> 24Men Herren sagde: &#8222;G&#229; nu ned og tag Aron med herop. Advar dem om, at hverken pr&#230;sterne eller folket m&#229; overskride gr&#230;nsen og fors&#248;ge at komme herop, for s&#229; vil jeg tilintetg&#248;re dem.&#8221;</div><div class="p"> 25S&#229; gik Moses ned til folket og fortalte, hvad Gud havde sagt.</div>
 </div>
 </div>
</div>

Bibelen på hverdagsdansk™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 Biblica, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.   The Bible in Everyday Danish™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 by Biblica, Inc. All rights reserved worldwide.   „Biblica”, „International Bible Society” og Biblica logoet er varemærker, som er registreret af Biblica, Inc, i USAs Patent and Trademark Office. Brugt med tilladelse.

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkEXO">
 <div class="chapter ch20" data-usfm="EXO.20">
 <div class="label">20</div><div class="s1">De ti bud</div><div class="m"> 1Derefter gav Gud sit folk f&#248;lgende budskab:</div><div class="p"> 2&#8222;Jeg er Herren, jeres Gud, som reddede jer fra slaveriet i Egypten.</div><div class="p"> 3Du m&#229; ikke tilbede andre end mig.</div><div class="p"> 4Du m&#229; ikke lave afgudsbilleder af nogen art ud fra det, du ser i himmelrummet, p&#229; jorden eller i vandet under jorden. 5Du m&#229; ikke b&#248;je dig for et afgudsbillede eller tilbede det, for jeg er Herren, din Gud, og jeg vil ikke dele din hengivenhed med nogen anden gud. Hvis nogen tager afstand fra mig, har det konsekvenser indtil tredje eller fjerde sl&#230;gtled. 6Men jeg er ogs&#229; den, der er trofast gennem tusind generationer. Jeg g&#248;r godt mod dem, der elsker mig og holder mine befalinger.</div><div class="p"> 7Du m&#229; ikke misbruge Herren, din Guds, navn. Jeg straffer den, der viser foragt for mig.</div><div class="p"> 8Husk p&#229; sabbatsdagen og hold den adskilt fra andre dage. 9Du har seks dage om ugen til at udf&#248;re dit arbejde og dine daglige g&#248;rem&#229;l, 10men den syvende dag er en hviledag, som er indviet til Herren, din Gud. Den dag m&#229; du ikke udf&#248;re nogen form for arbejde. Det g&#230;lder ogs&#229; dine s&#248;nner, dine d&#248;tre, dine slaver, dine husdyr og eventuelle fremmede, som bor hos dig. 11Jeg brugte seks dage til at skabe jorden, himlen, havet og alt hvad der findes i dem, men jeg hvilede p&#229; den syvende dag. Derfor velsignede jeg hviledagen og gjorde den til en s&#230;rlig dag.</div><div class="p"> 12Du skal &#230;re din far og din mor, s&#229; du kan f&#229; et godt og langt liv i det land, Herren, din Gud, vil give dig.</div><div class="p"> 13Du m&#229; ikke beg&#229; drab.</div><div class="p"> 14Du m&#229; ikke bryde &#230;gteskabet.</div><div class="p"> 15Du m&#229; ikke stj&#230;le.</div><div class="p"> 16Du m&#229; ikke anklage nogen p&#229; falsk grundlag.</div><div class="p"> 17Du m&#229; ikke beg&#230;re andre menneskers hus, &#230;gtef&#230;lle, slaver, k&#248;er, &#230;sler eller andet, der tilh&#248;rer dem.&#8221;</div><div class="p"> 18Mens folket h&#248;rte larmen af tordenen og den frygtindgydende lyd af v&#230;dderhornet og s&#229; lynglimtene og r&#248;gen, der b&#248;lgede til vejrs fra bjerget, rystede de af skr&#230;k og holdt sig p&#229; afstand. 19Da sagde de til Moses: &#8222;Det er bedre, at du fort&#230;ller os, hvad Gud siger. Vi skal nok handle derefter! Men lad ikke Gud tale direkte til os mere, for s&#229; d&#248;r vi!&#8221;</div><div class="p"> 20&#8222;I skal ikke v&#230;re bange,&#8221; svarede Moses. &#8222;N&#229;r Gud kom til jer p&#229; denne frygtindgydende m&#229;de, var det, for at I skulle se hans v&#230;ldige magt og l&#230;re at have &#230;refrygt for ham. Det skal hj&#230;lpe jer til ikke at synde imod ham.&#8221;</div><div class="p"> 21Mens folket stod p&#229; afstand og s&#229; til, gik Moses ind i den tykke m&#248;rke sky, hvor Gud var.</div><div class="s1">Afguder og altre</div><div class="m"> 22Herren sagde nu til Moses: &#8222;Du skal sige til folket: Nu har I selv h&#248;rt, at jeg har talt til jer fra himlen. 23Husk, at I ikke m&#229; lave eller tilbede afguder af s&#248;lv eller guld.</div><div class="p"> 24De altre, I bygger for mig, m&#229; gerne v&#230;re lavet af jord. P&#229; dem skal I ofre jeres f&#229;r og geder og kv&#230;g som br&#230;ndofre og f&#230;llesskabsofre. Hvor som helst I tilbeder og &#230;rer mig, vil jeg selv komme til jer og velsigne jer. 25Hvis I bygger altre af sten, m&#229; I ikke bruge tilhuggede sten. For n&#229;r I svinger v&#230;rkt&#248;jet over dem, vanhelliger I dem. 26Og endnu en ting: Lav ikke trappetrin op til alteret, for at jeres n&#248;genhed under kjortlen ikke skal blottes, n&#229;r I g&#229;r op ad dem.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkEXO">
 <div class="chapter ch21" data-usfm="EXO.21">
 <div class="label">21</div><div class="s1">Hebr&#230;iske slaver</div><div class="m"> 1Giv Israels folk f&#248;lgende forordninger:</div><div class="p"> 2Hvis du k&#248;ber dig en hebr&#230;isk slave, m&#229; du kun beholde ham i seks &#229;r. I det syvende &#229;r skal han frigives uden betaling. 3Hvis han kom til dig som ugift, er det kun ham selv, der skal frigives. Men hvis han i forvejen var gift, skal hans kone frigives sammen med ham. 4Hvis du har givet ham en kone i hans slavetid, og han og konen har f&#229;et b&#248;rn, tilh&#248;rer konen og b&#248;rnene dig, men han selv skal frigives. 5Men hvis slaven erkl&#230;rer: &#8218;Jeg elsker min herre, min kone og mine b&#248;rn, s&#229; jeg &#248;nsker ikke at blive frigivet,&#8217; 6s&#229; skal du overgive ham til Gud og stille ham op ad d&#248;ren eller d&#248;rstolpen og gennembore hans &#248;re med en syl, hvorefter han skal v&#230;re din slave p&#229; livstid.</div><div class="p"> 7Hvis en mand derimod s&#230;lger sin datter som slave, skal hun ikke frigives efter de seks &#229;r s&#229;dan som en mandlig slave. 8Men hvis hendes herre gifter sig med hende og senere ikke er tilfreds med hende, skal han give hende mulighed for at blive k&#248;bt fri af sin far. Han har ikke lov til at s&#230;lge hende videre til andre. 9Hvis han lader sin s&#248;n gifte sig med hende, skal han respektere hende som sin egen datter. 10Hvis han beholder hende, men tager sig en kone nummer to, m&#229; han ikke n&#230;gte sin f&#248;rste kone mad, t&#248;j og &#230;gteskabelige rettigheder. 11Opfylder han ikke disse krav, skal hun frigives uden betaling.</div><div class="s1">Personlig overlast</div><div class="m"> 12Enhver, der beg&#229;r drab, skal selv lide d&#248;den. 13Men er det uagtsomt manddrab, vil jeg anvise steder, hvor en s&#229;dan person kan s&#248;ge beskyttelse imod at blive dr&#230;bt som h&#230;vn. 14Er det derimod overlagt mord, skal han lide d&#248;den, ogs&#229; selv om han s&#248;ger beskyttelse ved Herrens alter.</div><div class="p"> 15Enhver, der angriber sin far eller mor, skal lide d&#248;den.</div><div class="p"> 16Enhver, der kidnapper en anden, skal d&#248;, uanset om han har solgt sit offer eller beholdt ham.</div><div class="p"> 17Enhver, der forbander sin far eller mor, skal lide d&#248;den.</div><div class="p"> 18Hvis to m&#230;nd kommer op at sl&#229;s, og den ene rammer den anden med en sten eller med en knytn&#230;ve og kv&#230;ster ham, s&#229; han m&#229; holde sengen, 19og hvis det ikke er v&#230;rre, end at han kan g&#229; omkring, om n&#248;dvendigt st&#248;ttet til sin stok, s&#229; skal gerningsmanden ikke straffes ud over at betale for offerets tabte arbejdsfortjeneste og i &#248;vrigt afholde udgifterne til medicin og l&#230;gehj&#230;lp.</div><div class="p"> 20Hvis en mand sl&#229;r sin mandlige eller kvindelige slave s&#229; h&#229;rdt med en k&#230;p, at vedkommende d&#248;r, skal han straffes. 21Men hvis slaven kommer sig efter en dag eller to, skal slavens herre ikke straffes, for den tabte arbejdsfortjeneste er straf i sig selv.</div><div class="p"> 22Hvis to m&#230;nd under et slagsm&#229;l kommer til at st&#248;de til en gravid kvinde, s&#229; barnet bliver f&#248;dt, men der ellers ikke sker noget, skal den skyldige betale erstatning, efter hvad kvindens mand forlanger, og domstolene kan godkende. 23Men hvis en person g&#248;r en anden fortr&#230;d, skal han straffes i forhold til den skade, han har forvoldt: liv for liv, 24&#248;je for &#248;je, tand for tand, h&#229;nd for h&#229;nd, fod for fod, 25brands&#229;r for brands&#229;r, l&#230;sion for l&#230;sion, skramme for skramme.</div><div class="p"> 26Hvis en mand sl&#229;r sin mandlige eller kvindelige slave i &#248;jet, s&#229; &#248;jet bliver &#248;delagt, skal han frigive slaven som erstatning for &#248;jet. 27Hvis en mand sl&#229;r en tand ud p&#229; sin mandlige eller kvindelige slave, skal han frigive slaven som erstatning for tanden.</div><div class="p"> 28Hvis en tyr stanger en mand eller kvinde ihjel, skal den stenes, og dens k&#248;d m&#229; ikke spises, men tyrens ejer skal ikke straffes for ulykken. 29Men hvis den samme tyr tidligere har stanget nogen, og ejeren er blevet advaret, men ikke har taget nogen forholdsregler, og den s&#229; stanger nogen ihjel, skal den stenes og ejeren skal lide d&#248;den. 30Dog kan han beholde livet, hvis den d&#248;des sl&#230;gtninge vil g&#229; med til at acceptere en l&#248;sesum som erstatning.</div><div class="p"> 31Samme lov g&#230;lder, hvis tyren stanger en dreng eller en pige, 32men hvis den stanger en mandlig eller kvindelig slave, skal slavens herre have en erstatning p&#229; 30 s&#248;lvstykker, og tyren skal stenes.</div><div class="p"> 33Hvis en mand tager d&#230;kslet af en cisterne eller graver en br&#248;nd og ikke d&#230;kker hullet til, og en ko eller et &#230;sel falder i br&#248;nden, 34skal han betale fuld erstatning for det d&#248;de dyr, men s&#229; tilh&#248;rer det ogs&#229; ham.</div><div class="p"> 35Hvis en mands tyr stanger en anden mands tyr ihjel, skal de to ejere s&#230;lge den levende tyr og dele pengene imellem sig, og de skal ogs&#229; deles om den d&#248;de tyr. 36Men hvis det er kendt, at tyren f&#248;r har villet stange, og ejeren ikke har taget nogen forholdsregler, skal han betale fuld erstatning for den d&#248;de tyr, som s&#229; bliver hans ejendom.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkEXO">
 <div class="chapter ch22" data-usfm="EXO.22">
 <div class="label">22</div><div class="s1">Tyveri, ansvar og skadeserstatninger</div><div class="m"> 1-3Hvis en mand stj&#230;ler et f&#229;r eller en ko og s&#229; slagter dyret og s&#230;lger k&#248;det, skal han betale fem k&#248;er i erstatning for den stj&#229;lne ko, og fire f&#229;r i erstatning for et stj&#229;let f&#229;r.#22,1&#8209;3 Det f&#248;rste vers svarer til 21,37 i den hebraiske tekst. Indholdet i de tre f&#248;rste vers er omstillet for sammenh&#230;ngens skyld. Men hvis det stj&#229;lne dyr findes levende i hans besiddelse, kan han n&#248;jes med at erstatte det med to dyr for &#233;t, hvad enten det drejer sig om en ko, et &#230;sel, eller et f&#229;r. Tyven skal betale fuld erstatning for det stj&#229;lne, og kan han ikke det, skal han s&#230;lges som slave for at kunne betale sin g&#230;ld. Hvis en tyv bliver taget p&#229; fersk gerning, mens han bryder ind i et hus om natten og bliver sl&#229;et ihjel, skal den, der slog ham ihjel, ikke d&#248;mmes skyldig for drabet. Sker det derimod ved h&#248;jlys dag, skal drabet regnes for mord og den skyldige d&#248;mmes. 4Hvis en mand lader sine husdyr gr&#230;sse uden at passe p&#229; dem, s&#229; de g&#229;r ind i en anden mands ving&#229;rd eller p&#229; hans kornmark, skal han med det bedste af sin egen avl betale en erstatning, der svarer til den skade, dyrene har forvoldt.</div><div class="p"> 5Hvis en mand br&#230;nder stubbe og halm af p&#229; sin h&#248;stede mark uden at passe p&#229;, s&#229; ilden breder sig via tj&#248;rnekrattet i hegnet og br&#230;nder naboens korn eller neg, eller hele hans mark svides af, s&#229; skal den, der ant&#230;ndte ilden, betale erstatning for den &#248;delagte afgr&#248;de.</div><div class="p"> 6Hvis en mand overlader penge eller anden ejendom i en vens varet&#230;gt, og det stj&#230;les fra vennens hus, skal tyven betale dobbelt erstatning, hvis man f&#229;r fat i ham. 7Kan man ikke finde ham, skal den mand, som fik v&#230;rdierne overdraget, tr&#230;de frem for Gud#22,7 Eller: &#8222;dommerne&#8221;. Det hebraiske ord for Gud kan ogs&#229; betyde dommere. og afl&#230;gge ed, s&#229; det kan afg&#248;res, om det er ham, der har forgrebet sig p&#229; sin vens ejendom.</div><div class="p"> 8I tilf&#230;lde af at en mand mister sine husdyr, sit t&#248;j eller anden ejendom og p&#229;st&#229;r at have fundet det tabte hos en anden, der imidlertid n&#230;gter at have stj&#229;let det, skal begge parter tr&#230;de frem for Gud#22,8 Eller: &#8222;dommerne&#8221;. Se det foreg&#229;ende vers. og afl&#230;gge ed, for at det kan afg&#248;res, hvem der er skyldig, og den skyldige skal s&#229; betale dobbelt s&#229; meget tilbage, som han tog.</div><div class="p"> 9Hvis en mand beder en ven om at passe et af sine &#230;sler, k&#248;er, f&#229;r eller andre husdyr, og dyret d&#248;r, bliver taget af fjender eller kommer til skade, uden at der er vidner p&#229; det, 10skal vennen ind for Herren sv&#230;rge p&#229;, at han er uskyldig. S&#229; skal dyrets ejer acceptere sin vens ord, og vennen er fritaget for at skulle betale erstatning. 11Men hvis dyret bliver stj&#229;let fra ham, skal han betale ejeren fuld erstatning. 12Hvis dyret derimod er blevet dr&#230;bt af vilde dyr, skal han bringe resterne af dyret som bevis herp&#229;, og da skal han ikke afkr&#230;ves erstatning.</div><div class="p"> 13Hvis en mand l&#229;ner et dyr af en ven, og dyret d&#248;r eller kommer alvorligt til skade, uden at ejeren er til stede, da skal den, der l&#229;nte dyret, betale fuld erstatning. 14Men hvis ejeren er til stede, skal der ikke betales erstatning. I tilf&#230;lde af at dyret er lejet, skal der heller ikke betales erstatning, for l&#229;neren er beskyttet under lejeaftalen og har allerede betalt sin leje.</div><div class="s1">Socialt ansvar</div><div class="m"> 15Hvis en mand forf&#248;rer en pige, der er jomfru, men ikke forlovet med nogen, og han g&#229;r i seng med hende, skal han betale brudeprisen og gifte sig med hende. 16Hvis pigens far n&#230;gter at give sit samtykke til &#230;gteskabet, skal manden alligevel betale et bel&#248;b, der svarer til brudeprisen for en jomfru.</div><div class="p"> 17En kvinde, der &#248;ver trolddom, skal lide d&#248;den.</div><div class="p"> 18Enhver, der har sex med et dyr, skal d&#248;.</div><div class="p"> 19D&#248;m til d&#248;den enhver, der ofrer til andre guder end Herren.</div><div class="p"> 20I m&#229; ikke undertrykke eller forulempe en udl&#230;nding. Husk p&#229;, at I selv boede som udl&#230;ndinge i Egypten.</div><div class="p"> 21Udnyt heller ikke enker eller for&#230;ldrel&#248;se b&#248;rn. 22G&#248;r I det, og de r&#229;ber til mig om hj&#230;lp, vil jeg h&#248;re dem og straks gribe ind. 23Min vrede vil blusse op, og I skal blive tilintetgjort af fjendeh&#230;re, s&#229; jeres koner bliver enker, og jeres b&#248;rn bliver faderl&#248;se.</div><div class="p"> 24Hvis I l&#229;ner penge til en fattig nabo, m&#229; I ikke kr&#230;ve renter, som andre pengeudl&#229;nere g&#248;r. 25Tager I hans kappe i pant, skal I aflevere den til ham igen inden aften, 26for den kappe er sandsynligvis det eneste, han har at tage over sig om natten. Det er den, han bruger som t&#230;ppe. Hvad skal han ellers varme sig med? Leverer I den ikke tilbage, og han r&#229;ber til mig for at f&#229; hj&#230;lp, vil jeg h&#248;re ham og gribe ind, for jeg er en barmhjertig Gud.</div><div class="p"> 27Du m&#229; ikke forbande din Gud eller tale ondt om dit folks ledere.</div><div class="p"> 28Giv mig villigt offergaver af dit korn og din vin.</div><div class="p">Hold ikke l&#248;sesummen for din f&#248;rstef&#248;dte s&#248;n tilbage. 29Giv mig ogs&#229; de f&#248;rstef&#248;dte af dine f&#229;r og dit kv&#230;g. Lad dem blive hos moderen i syv dage, men giv dem til mig p&#229; ugedagen efter f&#248;dslen.</div><div class="p"> 30I skal v&#230;re et folk, der er indviet til mig. Derfor m&#229; I ikke spise k&#248;d fra jeres dyr, som er blevet dr&#230;bt af rovdyr. Giv det i stedet til hundene.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkEXO">
 <div class="chapter ch23" data-usfm="EXO.23">
 <div class="label">23</div><div class="s1">Retf&#230;rdighed og upartisk vidneudsagn</div><div class="m"> 1Udspred ikke falske rygter. Giv ikke den skyldige medhold ved at give falske vidneudsagn. 2Lad dig ikke presse af m&#230;ngden til at g&#248;re uret. N&#229;r du er vidne i retten, s&#229; hold dig til sandheden, selv n&#229;r det er upopul&#230;rt. 3Du m&#229; heller ikke tage den svages parti, blot fordi han er svag.</div><div class="p"> 4Hvis din fjendes ko eller &#230;sel er sluppet l&#248;s, og du opdager det, skal du aflevere dyret til dets ejermand. 5Hvis du ser, at din fjendes &#230;sel er faldet under sin byrde, m&#229; du ikke lade ham i stikken, men hj&#230;lpe ham med at l&#230;sse byrden af.</div><div class="p"> 6At en mand er fattig, giver dig ingen ret til at behandle ham uretf&#230;rdigt. 7Hold dig fra falske anklager, og d&#248;m aldrig en uskyldig eller &#230;rlig person til d&#248;den. Jeg vil ikke frikende den skyldige.</div><div class="p"> 8Tag ikke imod bestikkelse, for bestikkelse f&#229;r folk til at lukke &#248;jnene for sandheden og modvirker, at retf&#230;rdigheden kan ske fyldest.</div><div class="p"> 9Undertryk ikke de udl&#230;ndinge, som bor iblandt jer. I ved, hvordan det f&#248;les at v&#230;re fremmed i et land, for I var selv fremmede i Egypten.</div><div class="s1">Sabbat&#229;r og sabbatsdag</div><div class="m"> 10Du kan tils&#229; dine marker og h&#248;ste din afgr&#248;de seks &#229;r i tr&#230;k, 11men lad din jord ligge brak det syvende &#229;r, s&#229; de fattige i landet kan h&#248;ste, hvad der kommer op af sig selv, og s&#229; de vilde dyr kan &#230;de, hvad der bliver tilovers. Det samme g&#230;lder for dine ving&#229;rde og olivenlunde.</div><div class="p"> 12Du kan arbejde i seks dage, men p&#229; den syvende dag skal du hvile, s&#229; dine okser og &#230;sler kan komme til kr&#230;fter, og dine slaver og de fremmede kan f&#229; hvilet ud.</div><div class="p"> 13V&#230;r omhyggelig med at g&#248;re n&#248;jagtig, som jeg har sagt. Tilbed aldrig andre guder, n&#230;vn end ikke deres navne.</div><div class="s1">De tre store h&#248;jtider</div><div class="m"> 14Tre gange om &#229;ret skal I fejre h&#248;jtid for mig.</div><div class="p"> 15I skal fejre de usyrnede br&#248;ds h&#248;jtid til den fastsatte tid i aviv m&#229;ned, den m&#229;ned, da I forlod Egypten. I syv dage skal I spise br&#248;d bagt uden surdej, s&#229;dan som jeg tidligere har befalet jer. Alle skal v&#230;re med til at bringe mig et p&#229;skeoffer.</div><div class="p"> 16Dern&#230;st er der festen for kornh&#248;sten, hvor I skal bringe mig et h&#248;stoffer fra markens f&#248;rste afgr&#248;de.</div><div class="p">Til sidst kommer festen for frugth&#248;sten, efter at I har f&#229;et den sidste h&#248;st fra jeres marker og frugthaver i hus.</div><div class="p"> 17Disse tre gange om &#229;ret skal alle m&#230;nd i Israel tr&#230;de frem for mit ansigt, for jeg er jeres herre og jeres Gud.</div><div class="p"> 18I m&#229; ikke ofre blodet fra et slagtoffer sammen med syrnet br&#248;d, og fedtet fra et festoffer m&#229; ikke gemmes til n&#230;ste morgen.</div><div class="p"> 19Bring det bedste af den f&#248;rste h&#248;stafgr&#248;de til Herrens, jeres Guds, hus.</div><div class="p">I m&#229; ikke koge et gedekid i dets mors m&#230;lk.</div><div class="s1">L&#248;fter og yderligere instrukser</div><div class="m"> 20Jeg vil sende min engel med jer, og han skal f&#248;re jer til det land, jeg har beredt for jer. Han vil g&#229; foran jer og beskytte jer. 21H&#248;r godt efter, hvad han siger, og v&#230;r ikke ulydige imod ham, for han repr&#230;senterer mig, og han vil ikke tolerere ulydighed. 22Men hvis I omhyggeligt adlyder ham, s&#229; I f&#248;lger mine instrukser, vil jeg altid v&#230;re med jer i kampen mod jeres fjender. 23Han skal g&#229; foran jer og f&#248;re jer til amoritternes, hittitternes, perizzitternes, kana&#700;an&#230;ernes, hivvitternes og jebusitternes land. Og jeg vil udrydde disse folk, s&#229; I kan tage landet i besiddelse.</div><div class="p"> 24I m&#229; under ingen omst&#230;ndigheder tilbede disse folks guder eller ofre til dem eller overtage nogen af deres religi&#248;se og kulturelle skikke, men I skal besejre dem og &#248;del&#230;gge deres afgudsst&#248;tter. 25I skal udelukkende tilbede Herren, jeres Gud, s&#229; vil jeg give jer rigeligt med f&#248;de og vand og beskytte jer imod sygdom. 26Jeres kvinder vil alle kunne f&#229; b&#248;rn, ingen vil abortere, og I vil alle f&#229; et godt og langt liv.</div><div class="p"> 27Frygt og r&#230;dsel vil ramme de folk, hvis land I invaderer, s&#229; de flygter under jeres fremmarch. 28Jeg vil skabe panik iblandt dem og drive hivvitterne, kana&#700;an&#230;erne og hittitterne bort foran jer. 29Men jeg vil ikke udrydde dem alle af landet det f&#248;rste &#229;r, for s&#229; ville markerne komme til at ligge brak, og de vilde dyr ville tage overh&#229;nd. 30Jeg vil derimod drive dem ud lidt ad gangen, indtil jeres befolkningstal er stort nok til, at I kan overtage landet. 31Jeg vil lade landets gr&#230;nser str&#230;kke sig fra Det R&#248;de Hav til Middelhavet og fra &#248;rkenen mod syd til Eufratfloden#23,31 Hebraisk: &#8222;floden&#8221;. P&#229; baggrund af 1.Mos. 15,18; 5.Mos. 1,6&#8209;8 og 11,24; Jos. 1,4; 1.Kong. 5,1.4 er det klart, at med &#8222;floden&#8221; menes der &#8222;Den Store Flod, Eufratfloden&#8221;. Byen Tifsa, der n&#230;vnes i 1.Kong. 5,4 som den nordlige gr&#230;nse for Salomons rige, ligger ved Eufratfloden, godt 300 km nord&#248;st for Damaskus og ca. 130 km sydvest for Karan. mod nord. Jeg vil overgive folkene, der bor i landet, i jeres h&#230;nder, og I skal drive dem p&#229; flugt foran jer. 32I m&#229; ikke lave fredsaftaler med dem eller have noget som helst med deres guder at g&#248;re. 33De m&#229; ikke blive boende iblandt jer, for s&#229; vil de friste jer til at synde imod mig ved at tilbede deres guder.&#8221;</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkEXO">
 <div class="chapter ch24" data-usfm="EXO.24">
 <div class="label">24</div><div class="s1">Pagten med Israels folk besegles</div><div class="m"> 1Til sidste sagde Herren til Moses: &#8222;Kom op til mig igen sammen med Aron, Nadab, Abihu og 70 af Israels ledere. De skal tilbede mig p&#229; afstand, 2og ingen m&#229; komme mig n&#230;r undtagen dig, Moses. Ingen af folket m&#229; komme op p&#229; bjerget overhovedet.&#8221;</div><div class="p"> 3Da Moses var n&#229;et ned igen og havde oplyst hele Israels folk om alle de befalinger og forordninger, som Herren havde givet ham, svarede de enstemmigt: &#8222;Vi vil adlyde Herrens ord til punkt og prikke!&#8221;</div><div class="p"> 4Moses havde skrevet alle instruktionerne ned, og tidligt n&#230;ste morgen byggede han et alter ved bjergets fod og rejste 12 sten rundt om det, &#233;n for hver af Israels 12 stammer. 5S&#229; satte han nogle af de unge m&#230;nd til at samle br&#230;nde og slagte unge tyre som br&#230;ndofre og f&#230;llesskabsofre til Herren. 6Og han tog halvdelen af blodet fra dyrene og h&#230;ldte det i offersk&#229;lene. Den anden halvdel st&#230;nkede han p&#229; alteret. 7S&#229; tog han pagtsbogen og l&#230;ste den op for folket. Og folket gentog: &#8222;Vi lover at adlyde Herrens ord til punkt og prikke!&#8221;</div><div class="p"> 8Moses tog da blodet fra offersk&#229;lene og st&#230;nkede det ud over folket. &#8222;Det her er pagtsblodet,&#8221; sagde han. &#8222;Det blod besegler den pagt, som Herren har oprettet med jer ved at give jer alle disse instruktioner.&#8221;</div><div class="s1">Moses og Herrens herlighed p&#229; bjergets top</div><div class="m"> 9Derefter gik Moses, Aron, Nadab, Abihu og 70 af Israels ledere op p&#229; bjerget. 10Der s&#229; de Israels Gud, og under hans f&#248;dder var der noget, der lignede en bel&#230;gning af safirer, s&#229; klar som himlen. 11Men selv om folkets ledere s&#229; Gud, udryddede han dem ikke. De spiste og drak i Herrens n&#230;rv&#230;r.</div><div class="p"> 12Herren sagde til Moses: &#8222;Kom h&#248;jere op p&#229; bjerget, kom op til mig og vent. S&#229; vil jeg give dig de befalinger, jeg har nedskrevet p&#229; stentavler, og som du skal l&#230;re folket at adlyde.&#8221; 13S&#229; gik Moses sammen med sin medhj&#230;lper Josva h&#248;jere op ad Guds bjerg. 14Forinden havde han sagt til Israels ledere: &#8222;Bliv her og vent p&#229; os, til vi kommer tilbage. Hvis der opst&#229;r problemer, mens jeg er v&#230;k, kan I r&#229;df&#248;re jer med Aron og Hur, som er her sammen med jer.&#8221;</div><div class="p"> 15Da Moses og Josva var p&#229; vej op ad bjerget, s&#230;nkede en sky sig over bjergets top. 16Herrens herlighed hvilede over Sinaibjerget, og skyen d&#230;kkede det i seks dage. P&#229; den syvende dag kaldte Herren p&#229; Moses fra skyen. 17Og israelitterne ved bjergets fod s&#229; et fantastisk syn: Herrens herlighed lignede et flammehav p&#229; bjergets top. 18Moses gik nu alene endnu h&#248;jere op og forsvandt ind i skyen. Og han var p&#229; bjerget i 40 dage.#24,18 P&#229; hebraisk 40 dage og 40 n&#230;tter, hvilket svarer til 40 dage og 39 n&#230;tter eller 39 d&#248;gn p&#229; dansk.</div>
 </div>
 </div>
</div>

The Story of God: 30 Day Reading PlanUddrag

Sinai & the Ten Commandments

Skriften

Om denne plan

Relaterede Læseplaner